Jeg tror ikke, der findes lærere, der står fuldstændig berusede af ja-lykke. I de fleste ja-sigere sidder et større eller mindre ¤¤men¤¤. Det ¤¤men¤¤ skal vi som fagforening holde os for øje

Miam Bech Nygaard, 54 år. Folkeskolelærer. Medlem i Århus Lærerforenings Styrelse.
Fredag den 4. april:
I mandags stemte vi om overenskomsten. 81,7 procent af de afgivne stemmer var ja-stemmer og 18, 3 procent var nej stemmer. Stemmeprocenten blev på 56,8 - ikke overvældende, men nogenlunde på samme niveau som lærerne / det øvrige offentlige område plejer at ligge på.
Og hvad er det så - i store træk- lærerne har stemt ja til?
Løn: En lønstigning, der i 2010 ligger på mellem 2700 og 4000 om måneden.
Kompensation for personalegoder på det private arbejdsmarked og en stigning i feriegodtgørelse fra maj 2010. Ingen af delene modregnes i reguleringsordning.
Rekruttering og fastholdelse: Nedsættelse af de nyuddannedes pligtige undervisningstimetal, seniordage og tjenestefrihed på barns 2. sygedag. Herudover skal der tages initiativer, der skal skabe grundlag for forbedring af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen, samt laves retningslinier for sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Arbejdstid: En arbejdstid, der skal hvile på principper om et maximalt undervisningstimetal, mindre bureaukrati, samt at ansvaret for undervisningsopgaven (med det dertil hørende råderum) ligger hos læreren.
De 81,7 procent er et overbevisende ja, men jeg tror, at vi i det fremtidige arbejde skal være opmærksomme på, hvad der ligger til grund for både ja og nej stemmer.
Jeg tror ikke, der findes lærere, der står fuldstændig berusede af ja-lykke.
I de fleste ja-sigere sidder et større eller mindre 'men'. Det 'men' skal vi som fagforening holde os for øje.
Det betyder blandt andet:
* at de arbejdstidsaftaler, der skal indgås kommunalt skal ligge tæt op af de ønsker, vi har haft til en central arbejdstidsaftale. Det vil kræve et rigtig godt samarbejde mellem kredsene, så ingen kredse bliver ladt i stikken, så hellere lade være at indgå aftaler.
* at selvom vi nu har fået 'den største lønstigning i 20 år ', så skal vi se det som et skridt på en lang vej, der hedder, at vi skal på lønniveau med den private sektor.
* at vi ved efterårets kommunale budgetforhandlinger skal holde fast i, at forbedring af trivsel og sundhedsfremme og fastholdelse af medarbejdere ikke er et spørgsmål om endnu et hæfte af glittet papir fra Børn og Unge Magistrat.
Bedre trivsel, sundhedsfremme og fastholdelse af medarbejdere hænger uløseligt sammen med en økonomi, der kan modsvare de krav, der stilles til en velfungerende offentlig sektor.

Offentligt ansatte fra forskellige faggrupper skriver dagbog til Arbejderen om OK 2008.