Bush myrder i Irak. Bush myrder i Afghanistan. Og han skal forestille at være vores læremester i menneskerettigheder, lød det vredt fra Zimbabwes præsident Mugabe fra FN`s talerstol

af Præsident Robert Mugabe
'Deres excellence, Srgjan Kerim, formand for FN`s generalforsamlings 62. møde.
Tillad mig at lykønske Dem med valget til præsident for denne samling. Vi nærer tillid til, at punkterne på dagsordenen ved dette, det 62. møde - under Deres ledelse - vil blive behandlet på en afbalanceret måde og til alles tilfredshed.
Lad mig ligeledes udtrykke min respekt for Deres forgænger, Madame Sheika Haya Rashed Al Khalifa, der ledede arbejdet under det 61. møde på en særdeles kompetent og upartisk facon. Hendes evne til at indkredse de vigtige temaer, som verden står over for i dag, vil blive husket, som kendetegnende for hendes ledelse.
Hr. formand:
Vi udvider vores hjertelige velkomst til også at gælde den nye generalsekretær, hr. Ban Ki-Moon, der har påtaget sig den udfordring, som kræver dynamisk optræden, at konfrontere de globale udfordringer i 21. århundrede. At afbalancere globale interesser og lede FN i en retning, der giver håb for de mange fattige, syge, sultende og udstødte, er i sandhed en gigantisk opgave. Vi vil gerne forsikre Dem om, at Zimbabwe vil fortsætte med at støtte en åben, transparent, inkluderende og mangesidig tilgang til disse globale udfordringer.
Klimaforandringerne er ét af de mest presserende, globale problemer i vor tid. De negative påvirkninger er størst i udviklingslandene - især på det afrikanske kontinent. Vi tror på, at hvis det internationale samfund på seriøs vis skal løse den udfordring, som klimaforandringerne repræsenterer, er vi nødt til at få styr på vor prioriteringer. Følgerne fra klimaforandringerne er i Zimbabwe blevet tydeligere i det seneste årti, hvor vi har været vidner til både øgede og gentagne tørkeperioder, såvel som oversvømmelser, der har udløst omfattende humanitære problemer.

Ingen over generalforsamlingen
Vi er tilhængere af et FN, som anerkender lighed mellem suveræne nationer og folkeslag - uanset om de er store eller små. Vi er modstandere af et FN, hvor de økonomisk og militært stærkeste optræder som bøller, der tramper på de svagere og mindre landes rettigheder, som det beklageligvis har været tilfældet i Irak. I lyset af denne ugunstige udvikling, er denne organisation helt sikkert nødt til at granske sin autoritet og omfanget af sin magt, når den stilles over for denne type udfordringer.
Disse udfordringer af FN`s autoritet og hele FN-pagten, bekræfter vigtigheden af vore gentagne opfordringer til at styrke FN`s generalforsamling, der er FN`s mest repræsentative organ. Generalforsamlingen bør være mere aktiv på alle områder, herunder også i sager om fred og sikkerhed. Det bekymrer os, at visse FN-organer trænger sig ind på generalforsamlingens arbejdsområder. Således må ethvert initiativ til styrkelse af FN absolut undgå at rykke ved princippet om, at alle FN`s organer står til ansvar over for Generalforsamlingen.
Vi gentager vor opfattelse af, at Sikkerhedsrådet med sin nuværende sammensætning ikke er demokratisk. De rådende magtforhold i Sikkerhedsrådet afslører, at det ikke kan beskytte de svagere lande, der er på kant med en rovgrisk supermagt. Retfærdighed kræver først og fremmest at enhver reform af Sikkerhedsrådet ændrer det faktum, at Afrika er det eneste kontinent uden en permanent plads og vetoret i Sikkerhedsrådet. Afrikas krav er kendte og nedfældede i 'Ezulwini-aftalen.'
Vi opfordrer desuden FN-systemet til at afstå fra indblanding i, hvad der åbenlyst er medlemslandenes interne anliggender, og som ikke udgør en fare for den internationale fred og sikkerhed. Udvikling på nationalt plan bør fortsætte med at være styret af landet selv og bør ikke være genstand for magtfulde donorlandes luner.

Zimbabwe
Zimbabwe opnåede sin uafhængighed den 18. april 1980, efter en langvarig krig mod den britiske koloniale imperialisme, der nægtede at os menneskerettigheder og demokrati. Det koloniale system, der undertrykte os, blev støttet af mange vestlige lande, der havde underskrevet FN`s Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Selv efter 1945 stod det klart, at Berlin-konferencen fra 1884, hvor Afrika blev fordelt mellem de europæiske kolonimagter, havde større vægt end Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det står således klart, at Vestens økonomiske, racemæssige og etnocentriske interesser viste sig betydeligt stærkere end deres tilslutning til menneskerettighederne.
Vesten nægter os stadig vor suverænitet, gennem kontrollen over vore resurser. Vi gøres til deres ejendom og tyende, som skal varetage deres multinationale selskabers interesser. I mit eget land og i broderlande i det sydlige Afrika, har den tydeligste form for denne kontrol været over jorden, der blev stjålet fra os fra starten af den britiske kolonialisme.
Kontrollen fortsætter stort set, selv om den udfordres i Zimbabwe, hvilket har udløst den aktuelle konflikt mellem os og Storbritannien, der får støtte fra dets fæller, herunder især USA og Australien.
Hr. Bush, hr.Blair og nu også hr. Browns respekt for menneskerettighederne, udelukker vort folks ret til de resurser, som Gud har skænket dem. Jeg kaldes en diktator, fordi jeg har afvist dette arrogante synspunkt og har frustreret neo-kolonialisterne.

Tidligere frihedskæmper
Historien bag kampen for vor nationale rettigheder og for vore befolkningers rettigheder, er tydeligvis ukendt for USA`s præsident. Han tror, Menneskerettighedserklæringen stammer fra hans sidste embedsperiode! Han tror, han kan belære os, der har båret byrden med at kæmpe for vore folks frihed, om værdien af den universelle menneskerettighedserklæring. Hvilket hykleri!
Jeg mistede 11 værdifulde år af mit liv i den hvide mands fængsler. Den samme hvide mand, hvis frihed og velfærd jeg har sikret fra den første dag af Zimbabwes uafhængighed. Jeg brugte yderligere 15 år med at bekæmpe de hvides uretfærdighed i mit land.
Ian Smith er ansvarlig for at langt over end 50.000 af mit folk mistede livet. Jeg har ar efter hans tyranni, som England og USA støttede. Jeg møder hans ofre hver dag. På trods af dette, er han en fri mand. Han kan dyrke sin jord i fred. Han kan frit tale, han kan frit organisere sig under en sort regering. Vi lærte ham demokrati. Vi har givet ham hans medmenneskelighed tilbage.
Han ville have mødt en anden skæbne her eller i Europa, hvis de 50.000 ofre havde været europæere. Afrika har ikke krævet en Nürnberg-proces mod de hvide, der begik horrible forbrydelser mod menneskeheden. Vi har ikke jagtet de skyldige i dette folkemord, og mange af dem lever stadig, og vi har heller ikke modtaget erstatning fra de, som begik krænkelserne. Det er i stedet Afrika, som er under anklage fra den samme verden, som havde plaget kontinentet igennem århundreder.

Lektion til Bush
Lad hr.Bush læse historien korrekt. Lad ham indse, at både personligt og i kraft af hans nuværende stilling som USA`s præsident, er han indbegrebet af denne form for 'civilisation', der besatte, koloniserede, fængslede og myrdede. Han har meget at stå til regnskab for og meget lidt at belære os om i forhold til Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Hans hænder drypper af uskyldigt blod fra mange folkeslag.
Han myrder stadig.
Han myrder i Irak. Han myrder i Afghanistan. Og han skal forestille at være vores læremester i menneskerettigheder.
Han fængsler.
Han fængsler og torterer i Guántanamo. Han indespærrede og torterede i Abu Ghraib. Han har hemmelige torturkamre i Europa. Ja, han indespærrer selv her i USA, i fængsler, hvor der er flere sorte, end hans universiteter nogensinde kan rumme. Han suspenderer endog retningslinier fra Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Tag Guantánamo, for eksempel. I denne kz-lejr gælder international lov ikke. De indsattes nationale love gælder ikke der. USA`s love gælder ikke. Kun Bush` love gælder. Vil det internationale samfund acceptere at blive belært om menneskerettigheder af denne mand? Absolut ikke!
Vi er bekymrede over, at under hans lederskab er hans eget folks rettigheder samt de grundlæggende rettigheder for folk i resten af verden systematisk blevet rullet tilbage. USA er hovedansvarlig for at have forvansket nøglepunkter i den universelle menneskerettighedserklæring. Vi er tilsyneladende alle sammen ansvarlige for 11. september. Hr.Bush tror, han står over alle regeringsstrukturer, uanset om det er nationale eller internationale.
Hjemme har han åbenbart ikke brug for Kongressen. I udlandet har han ikke brug for FN, international lov eller opinion. Dette forum har ikke givet grønt lys til Blairs eller Bush` mislykkede eventyr i Irak. De to trampede brutalt hen over FN og holdningen i det internationale samfund. Bush den almægtige kommer nu krybende til FN for at få en førstehjælpskasse, fordi han har fået en blodtud. Og alligevel vover han at tage os i skole. Han mener virkelig, vi skal tilbede ham! Vi siger NEJ, og opfordrer ham til at trække sig ud af Irak. Han bør feje for egen dør, før han han stiger op på prædikestolen for at udtale sig fromt om demokrati.
Englænderne og nordamerikanerne har startet en skamløs destabiliseringskampagne og dæmonisering af mit land. De støtter kræfter, der udfordrer de lovlige myndigheder i mit land. De ønsker et regimeskifte, og har anbragt sig selv i rollen som Zimbabwes befolkning, i hvis kollektive vilje demokratiet placerer retten til at definere og forandre regimer.

Ikke koloni igen
Lad disse ondsindede regeringer vide - her og nu - at Zimbabwe ikke vil tillade et regimeskifte, orkestreret af udefrakommende. Vi blander os ikke i USA`s og Storbritanniens samfundssystemer. Hr. Bush og hr. Blair har ingen rolle at spille i vore nationale anliggender. De er udefrakommende og ondsindede, og burde derfor holde sig væk! Den kolonialistiske sol er gået ned for lang tid siden - i Zimbabwes tilfælde skete det i 1980, og Zimbabwe vil aldrig nogen sinde blive en koloni igen. Aldrig!
Vi fortjener ikke disse sanktioner. Vi er zimbabweanere og vi er i stand til at tage hånd om vore egne problemer. Det har vi gjort før - også lang tid før Bush og Brown var kendt politisk. Vi råder over vore egne regionale og kontinentale organisationer og samfund.

Tak til Mbeki
I den forbindelse vil jeg gerne udtrykke mit lands taknemmelighed over for præsident Thabo Mbeki fra Sydafrika, som på vegne af SADC (en samarbejdsorganisation for landene i det sydlige Afrika, red.), har haft held til at få gang i forhandlingerne mellem regeringspartiet og oppositionspartierne, der indgik den aftale, som nu har ført til vedtagelse af forfatningsmæssige ændringer. Som følge heraf vil vi afholde demokratiske valg i marts 2008. Vi har faktisk afholdt adskillige parlaments- og præsidentvalg siden vor uafhængighed.
Lad mig afslutningsvis igen understrege, at FN styrke består i dets almengyldighed og upartiskhed, når det anvender sit mandat til at fremme fred og sikkerhed, økonomisk og social udvikling, menneskerettigheder og international lov, som er formuleret i FN-pagten. Zimbabwe er parat til at tage sit ansvar i bestræbelser og programmer, rettet mod at opnå disse ædle mål.
Tak.'

Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.

Mens vi venter på valget
Der er parlaments- og præsidentvalg i Zimbabwe den 29. marts. I dag - 28 år efter at Zimbabwe blev frit under ledelse af Robert Mugabe og hans parti Zanu/PF - er nøden i landet stor.
Den internationale opinion - med USA og EU i spidsen - lægger ansvaret for nød, vold og undertrykkelse i Zimbabwe hos Mugabe. Mugabe lægger skylden hos de tidligere koloniherrer i London og den selvudnævnte verdenshersker i Washington.
Arbejderen lader i dette tre-siders tema Robert Mugabe komme til orde - vi gengiver uændret hans tale til FN`s generalforsamling den 29. september sidste år.
Vi giver også ordet til digtere i Zimbabwe, som Patrick Mac Manus giver ord med på vejen.