Det meddeltes den 6. marts, at Villy Søvndal havde ændret holdning og fortrudt sin tidligere optræden i forbindelse med Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten

af Fritz Schaumburg-Müller, Helsinge
Som ordfører i Socialistisk Folkeparti kunne man vente, at han havde en historisk tilgang til begrebet ytringsfrihed.
Ytringsfriheden var folkets erobring fra magthaverne. Den blev erobret fra kongemagten ved Junigrundlovens indførelse. Erobringen gik ud på, at magten ikke længere skulle kunne forhindre sandheden i at komme til orde. Det er ytringsfrihedens historiske væsen. Ytringsfriheden er folkets, ikke magtens våben.
Det er også den indfaldsvinkel til alt vedrørende ytringsfriheden, der skal bevares. Rent analytiske og juridiske argumenter kan føre til absurditeter - som nu hos Villy Søvndal.
Misbruget af ytringsfriheden til at håne og provokere et mindretal er nok dækket juridisk ind, men det er i direkte modstrid med ytringsfrihedens væsen. (Jeg vil ikke komme ind på provokationens politiske hensigt.)
Jeg nævnte sandheden i forbindelse med ytringsfriheden. Juridisk giver ytringsfriheden ret til at sige, at Irak rådede over massetilintetgørelsesvåben ved krigens udbrud.
'Det er ikke noget, vi tror, det er noget vi ved', sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ustraffet! Grevil fra Forsvarets Efterretningstjeneste stod frem med noget dokumentarisk materiale, der viste noget andet. Straffet med fængsel.
Det er vel værd at tænke over i al denne tummel om ytringsfrihed.