Den kvindelige direktør Tomasu Linares Fernánendez fortæller, at der er øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

af Niels Erik Danielsen
Hvis cubanerne er undertrykte så skjuler de det godt. Cubanerne virker glade, venlige og imødekommende, hvilket vi oplevede under et studiebesøg, som arbejdsmiljøorganisationen Samarbejdet Arbejdere Akademikere har gennemført.
Cubanerne elsker at feste og danse salsa. Og de virker langt fra stressede.

Arbejdsmiljø
Ved et besøg på deres arbejdsmiljøinstitut, INSAT, fortæller den kvindelige direktør Tomasu Linares Fernánendez, at der er øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og servicefagene har øgede problemer. Hun henviser til, et netværk med ni lande om psykisk arbejdsmiljø. Disse lande er blandt andet Spanien, Chile, Argentina, Mexico, og Cuba. Et samarbejde, hvor også Danmark er velkommen til at deltage.
Lederen af ældrecenteret i bydelen Vieja, Nancy Milian, fortæller, at der ikke er venteliste til centeret. Og der er det nødvendige personale. Der er tilstrækkeligt med hænder, så ingen virker stressede. Lederen mener ikke, der er rapporter på Cuba, der viser, at psykisk arbejdsbelastning føret til død, som det er tilfældet i Danmark.
Caristina Robaina Aguerre, som har besøgt Danmark flere gange fortæller, at det cubanske arbejdsmiljøsystem er integreret i deres almene sundhedssystem. Forebyggelse er vigtigst, og her er familielægen meget central. Familielægen holder også øje med arbejdspladserne i lokalsamfundet. Og alle virksomheder har efter behov tilknyttet et team bestående af en læge, sygeplejersker og teknikere. Det er deres sikkerhedsorganisation. Til dette team er tilknyttet en repræsentant valgt af fagforeningen. Vedkommende er en arbejder, der får den nødvendige læring om arbejdsmiljø.

Miljøet
Vi fik også oplysninger om det ydre miljø, blandt andet ved et besøg på den petrokemiske virksomhed Energas. Anlægget ligger cirka en times kørsel øst for Havanna og er et joint-venture projekt med Canada. Cuba producere selv cirka 50 procent af deres olie, resten importeres.
Før 1999 blev gassen ved olieproduktionen blot brændt af og mange giftige stoffer blev ledt ud i atmosfæren. Nu udnyttes gassen, og det der ikke kan bruges, brændes af i nogle store larmende turbiner, som producere strøm.
Generel set må det konstateres, at efter latinamerikanske forhold har Cuba acceptable arbejdsmiljøforhold, der dog kan blive bedre, hvilket de også erkender. De mangler sikkerhedsudstyr blandt andet på grund af USA`s blokade. Men de arbejder på forbedringer, hvilket statistikken viser.
Forbundsformanden for det Cubanske Bygningsarbejderforbund SNTC Argelio Quevedo Suárez, oplyser at for cirka 15 år siden var der årligt omkring 80 døde i byggebranchen. Men sidste år var der 15 dødsulykker i byggebranchen og af disse var 50 procent trafikulykker. Cuba opgør ulykker til og fra arbejde som arbejdsulykker. Den officielle statistik viser, at der var 20 døde i byggebranchen i 2003 og 19 i 2004, så dødstallet er faldende.

Solidaritet
Cuba minder os om solidaritet, på en meget konkret måde i forbindelse med den lægeskole cubanerne har oprettet, og som især er for studerende fra de latinamerikanske lande. Unge fra 30 lande studerer her. Skolen har eksisteret i ni år og i den tid har den uddannet 14.000 læger.
Idéen til skolen opstod efter to orkaner i 1998, som dramatisk afslørede mangelen på læger i de fattige lande, som orkanerne ramte i Syd- og Mellemamerika. Det er gratis, at studere her. Alle materialer samt kost og logi er gratis. De studerende får samtidig 100 lokale pesos i lommepenge om måneden.
På skolen er der også studerende fra USA. Der er millioner af fattige i USA, som ikke har råd til lægehjælp. Og det koster 250.000 dollars at tage en lægeuddannelse i USA. Så derfor uddannes også læger til USA.
Cuba har udstationeret 2000 cubanske læger i Afrika. Og lige i dette øjeblik dør 100 børn af malaria i Afrika hver dag og 30 millioner afrikanere har hiv/aids. Mange cubanere har lidt afrikansk blod i årene, og lægeskolen optager også studerende fra Afrika som en naturlig konsekvens af disse rødder.
Når man ser de unge, der her opdrages til solidaritet, kan man ikke lade være at tænke på, hvor forunderlig verden er. Det fattige land Cuba sender læger ud i verden for at redde liv, mens det rige Danmark sender soldater ud for at slå ihjel.

Niels Erik Danielsen er faglig sekretær i 3f-Slagelse.