Vores sendevogn står på et højdedrag ved navn Ørnehøj med fint overblik mod syd, hvor adelen har overnattet i Ellidshøj, og mod nord, hvor Skipper Klement og hans mænd befinder

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Danmark under reformationen ligner på mange måder Danmark i dag. Dengang var der også voldsomme sociale og religiøse spændinger. Det skyldtes blandt andet nye redskaber i landbruget, som gjorde de gamle produktionsforhold forældede.
Adelen ønskede at begrænse kirkens magt, borgere og bønder at tilkæmpe sig en mere verdslig magt, der forsvarede deres interesser.
Det førte til Grevens Fejde 1534-36, hvor Slaget ved Svendstrup fandt sted. Selvom krigslykken senere vendte, betegnede bøndernes sejr en milepæl for de kampe, der prægede tiden frem til stavnsbåndets ophævelse.
Skipper Klement repræsenterede de demokratiske revolutionære kræfter - Erik Banner og Holger Rosenkrands adelen og reaktionen.

Vi bringer en reportage
Her bringes en anderledes beretning fra et af de vigtige slag under Grevens fejde:
I dag sender vi en direkte transmission fra Svendstrup, lidt syd for Aalborg. Vores forventning er, at der her vil komme til at stå et slag mellem adel og bønder.
Vores sendevogn er placeret på et højdedrag ved navn Ørnehøj, som ligger ved Dall Hede. Vi har et fint overblik mod syd, hvor adelen har overnattet i Ellidshøj, og mod nord, hvor Skipper Klement og hans mænd befinder sig. De har taget opstilling på en bakkekam, som ligger et halvhundrede meter over landevejen i Lere Sig.
Som seerne kan se, er det et smukt oktobervejr, der til tider afbrydes af kortvarige byger. De er med til at trække alle de rødbrune og grønne farver klarere op.
Vi kan nu se, at adelen har forladt Ellidshøj og sat sig i bevægelse i retning mod Skipperens hær. Det er et farverigt skue, vi følger.

Skinnende adelshær
Forrest ridder nogle af de mest markante personligheder i den jyske adel: Erik Banner og Holger Rosenkrands. De er lederne af en styrke på 300 riddere og flere regimenter fodfolk. Bagerst følger prærievogne med forplejning, og badskærere der skal behandle de sårede.
Adelen er klædt i skinnende rustninger, med vajende fjerduske i forskellige farver. Landsknægtene, som følger lige efter, bærer en kort lanse og er klædt i rødlige og brune kofter. Enkelte bærer en form for brynje på brystet.
Fremrykningen foregår i militær orden, hvor rytterne ridder tre og tre, mens fodfolket marcherer fem og fem.
Marchrytmen brydes af trommehvirvler og kampsange, både danske og tyske. De tyske skyldes de landsknægte, som er kommet fra Holsten under ledelse af Jost Globeck, en erfaren krigskarl.
Da adelshæren kommer til Svendstrup, drejer Jost Globecks regiment af til venstre. Det er åbenbart planen at omgå Skipperen, men som vi kan se, fortsætter hovedstyrken.
Vi skifter nu til Skipper Klements hær, som omfatter et regiment trænede landsknægte, som grev Christoffer af Oldenborg har sendt til Ålborg. Derudover består den af to regimenter, der ikke har militær træning. De er bevæbnede med stager af hassel eller ask med jernspidser på. Andre er bevæbnet med kraftige trækøller, som kan gøre det af med en rustning. Skipperen befinder sig lidt bag ved de tropper, der først skal sendes i kamp. Her rådslår han med sine trofaste støtter, bonden Jens Duus og andre bondeførere. De er ved at lægge de sidste planer for den taktik, de vil følge i kampen.

Jyske knejte
Forrest langs med kanten af bakkekammen står de bønder, der er bevæbnede med spyd. Det er planen, at de skal være første angrebsbølge og ramme hestene, mens en trop landsknægte skal holde rytterne i skak.
Hen over bondehæren, gjalder kommandoråbene fra de mest trænede soldater, og indimellem høres tonerne af skalmejer, der skal opildne bønderne inden angrebet.
Skipperen har nu stillet sig hen til kanten af bakkekammen, side om side med sine mænd. Foran sig holder han et mægtigt tohåndssværd, der glimter i den skarpe sol.
Da adelshæren får øje på bønderne på bakkekammen, cirka en kilometer fra Skipperen, stopper Erik Banner sin styrke. Der sker nu en kort rådslagning med de øvrige ledere - skal adelshæren fortsætte eller søge en bedre udgangsstilling?
Tilsyneladende er det Erik Banner som træffer den endelige beslutning, og han giver nu signal til at fortsætte.
I mellemtiden giver Skipperen de sidste instrukser til sine mænd - ingen må angribe, før adelshæren er lige ud for deres stilling. Vi kan se, hvordan hans halvlange hår blafrer i vinden, og nu løfter han hånden som tegn til at angribe.
Et øredøvende brøl bryder ud fra de mange struber, og de spydbevæbnede stormer ned over bakkekammen.

Skipperens list
Her fra Ørnehøjen ser det ud, som om Erik Banner instruerer rytterne om at sprede sig i terrænet for bedre at kunne møde bøndernes angreb. Til højre for sig har ridderne Østerå - til venstre det skrånende terræn op mod bakkekammen i dette gamle morænelandskab.
Erik Banner og de andre riddere ved ikke, at jorden omkring landevejen er gammel mose. Selvom græsset stadig står grønt og kraftigt på marken, gemmer det over mosehuller og en sumpet bund.
Da hestene kommer herud, begynder de at synke i, og vi kan høre, hvordan de vrinsker over rytternes dumhed.
De første landsknægte er nu nået frem til hestene og begynder at kredse omkring rytterne. De vil ramme de mest sårbare steder. Erik Banner, for hvem faren nu er blevet åbenlys, gør tegn til sine fodfolk, at de skal forsvare rytterne. Men landsknægtene er ikke vant til det sumpede terræn og kommer kun langsomt frem.
Bønderne bruger deres spyd som stager, når de skal springe over grøfter og mosehuller. De kender terrænet og bevæger sig stedkendt rundt om de jernklædte ryttere. Skipperen gør nu tegn til den anden angrebsbølge, og de køllebevæbnede bønder træder frem til bakkekammens kant. Endnu et brøl genlyder mellem bakkerne, da de stormer ned mod rytterne. I mellemtiden er flere riddere væltet af hesten, der ligger i de mest akavede stillinger, ude af stand til at bevæge sig. Ridderne kæmper for at komme på benene og forsvare sig mod køllerne. Det lykkes for nogle af dem, men de fleste bliver hurtigt væltet omkuld igen på den bløde bund. Hver rustning vejer omkring 50 kilo.

Bondehærens sejr
Det gungrer hult, når køllerne rammer dem, og derefter lyder der en knasende lyd, når de splintres.
Jost Globeck, som er nået frem til Svendstrup Kirke, har nu udsigt over terrænet. Herfra kan han se, hvordan adelshæren er ved at blive massakreret. Han kan se, hvordan en halv snes ryttere allerede er faldet, og at fodfolkene kun tøvende kommer ridderne til undsætning.
I stedet for at fortsætte fremrykningen som aftalt, drejer han af til venstre. Hans årelange erfaring fortæller ham, at det vil være halsløs gerning at hjælpe adelshæren.
Skipperen har også fået øje på Jost Globecks undvigemanøvre og sætter nu det afgørende angreb ind på adelshæren. Landsknægtene marcherer nu taktfast ned ad bakkekammen med fældede lanser. De skal gøre det af med de sidste rester af adelen.
Erik Banner er klar over deres håbløse stilling og forsøger nu at vende om. Men som i felttoget til Ditmarsken er terrænet kun fremkommeligt ad landevejen. Derfor er tabene også meget store, da lansenererne angriber.
Det førhen så maleriske skue af ryttere og fodfolk, er nu forvandlet til hjælpeløse mennesker, der stønner i afmagt.
Ved dette syn mindes vi Iliaden af den græske digter Homer, der fortæller, hvordan den kolde panik greb grækerne under angrebet på Troja, da troerne med Hektor i spidsen drog hærgende gennem deres rækker.
Blomsten af den jyske adel er slagen, og deres selvtillid har fået et knæk, som det vil tage lang tid at overvinde.
Som vi kan se, vender bønderne sig mod Skipperen, nu da sejren er vundet. Han løfter armene, og en jubel bryder ud blandt bondehæren. Jublen blandes med skalmejernes blide musik, der lyder som fuglenes kvidren på en forårshimmel.
Fra denne mindeværdige dag - den 16. oktober 1534 - stiller vi tilbage til nutiden.

Note: Jeg vil gerne takke Cecil Bødker for inspirationen til kronikkens form. Den er inspireret af hendes bog '-men i hvert fald i live'.

Litteraturhenvisninger: Krigsfolk gennem tiderne, Niels M. Saxtorph; Her skete det, Palle Lauring; Skipper Klement, Hans Gregersen, og Topografisk Atlas 1:100 000, Kort- og Matrikelstyrelsen.