Forliget ville direkte skade de ufaglærte, det vil blandt andet sige pædagogmedhjælperne, som kunne risikere at indbetale flere penge til puljen, end de ville få udbetalt

af Flemming Petersen København
Jeg er pædagog, ansat i en kommunal daginstitution i København og tillidsrepræsentant på min arbejdsplads.
Jeg deltog i den egenskab i et tillidsmandsmøde indkaldt af LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger), hvor der blev informeret om den seneste udvikling omkring overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
(Efter dette tillidsmandsmøde er det i øvrigt blevet klart, at et flertal i BUPL`s hovedbestyrelse har forkastet et forlig mellem BUPL og Kommunernes Landsforening. Jeg er ikke medlem af BUPL, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.)
Jeg er glad for, at FOA og LFS ikke har kunnet acceptere en automatisk overførsel af det statslige forlig med en lønramme over de næste tre år på 12,8 procent. Dennis Kristensen fra FOA har for nylig her i avisen redegjort for, at der ikke engang er tale om lønstigninger på 12,8 procent.
På det førnævnte tillidsmandsmøde blev vi informeret om konsekvenserne af det indgåede forlig mellem BUPL, SL og Kommunernes Landsforening.
Det indeholder blandt andet en aftale om, at nogle af lønmidlerne fra hver enkelt faggruppe skal indbetales til en fond, som herefter udbetaler penge til andre faggrupper med forskellige fordelingsnøgler.
Devisen er klar: Pengene fra denne pulje fordeles, så de højest lønnede skal have mest, mens de lavestlønnede skal have mindst. Altså en omvendt Robin Hood.
Øvrige konsekvenser af forliget ville - hvis det blev overført til daginstitutionsområdet i København - være, at pædagogerne få en lønstigning over de næste tre år i omegnen af to løntrin; det er cirka 500 kroner før skat!
Som før nævnt ville forliget direkte skade de ufaglærte, det vil blandt andet sige pædagogmedhjælperne, som kunne risikere at indbetale flere penge til den førnævnte pulje, end de efterfølgende ville få udbetalt. Forliget er altså asocialt (ligesom den nuværende regerings politik i øvrigt).
Og det indfrier på ingen måde de kommunalt ansattes krav om markante lønstigninger, som både skal omfatte indhentning af de kommunalt ansattes lønefterslæb indenfor de seneste ti år i forhold til statsansatte og privatansatte, og som også omfatter krav om, at kvindedominerede fag skal hæves op til sammenlignelige mandsdominerede fag.
Kravene er rimelige også set i lyset af, at statskassen bugner af penge.