Vi er imod ethvert forsøg på at gøre religion til en kilde til splid i arbejder-klassen og blandt de øvrige folkelige kræfter - nationalt som internationalt

af Enid Riemenschneider, medlem af Kommunistisk Partis landsledelse
Også jeg har undret mig over Steen Flemming Jørgensens reaktion (den 22. februar) på Niels La Cours indlæg (den 12. februar) om Rigsadvokatens afgørelse i Muhammedsagen. Niels la Cour har (den 28. februar) givet sin kommentar - nedenfor én mere.
I øjeblikket er vi vidne til, at den berømte Montes-qieu`ske model for magtdeling, som vort borgerlige demokrati roser sig af at anvende, er i færd med at krakelere.
Det drejer sig om adskillelsen af den lovgivende (Folketingets), den udøvende (regeringens med administration) og den dømmende (domstolenes) magt. Modellen er højst forståeligt udtænkt under enevælden - eller absolutismen, som den også kaldes.
Kommunister ved, at den til syvende og sidst afgørende magt i samfundet, nemlig den økonomiske, altid vil sætte sit præg på statens institutioner og magtudøvelse, og at den ideale tredeling af magten kan blive illusorisk.
Men vi må medgive, at hvis den udøvende magt begynder at træffe afgørelser på domstolenes vegne, så er vi på farlig vej.
Niels la Cour peger på et første eksempel af slagsen - oven i købet et, hvor administrationens juridiske argumentation for sin afgørelse er angribelig.

Under terrorloven
Aktuelt har vi eksemplet med de to tunesiske mænd, der efter administrativ afgørelse står til udvisning af landet på mistanke om at planlægge et drab.
De får ikke ret til at forsvare sig ved en retssag og beviserne er hemmeligholdte. Det sker med henvisning til terrorloven - og vi kommer til at se mere af den slags.
Tak til Niels la Cour for at vise, hvordan det med tvivlsom ordekvilibrisme blev forhindret, at vi fik en domstolsprøvelse af straffelovens bestemmelser om nedværdigelse og forhånelse set i relation til den nu så højt besungne ytringsfrihed.
Den pointe synes jeg, at Steen Flemming helt misser. Og for det andet synes jeg, det er en skam, at Steen Flemming er blevet så provokeret af la Cours indlæg, endda af meninger, der faktisk ikke er ytrede, at han kaster sig ud i nogle generaliseringer, der i sammenhæng med den standende debat ikke forekommer så heldige.
Men det giver på den anden side anledning til at minde om vort kommunistiske standpunkt i hele striden om religion og politik.
Det blev udtrykt i Sven Tarps artikel i Arbejderen den 2. juni 2007 'Kommunisterne og det religiøse spørgsmål'. Her er et par citater derfra:

Det kommunistiske standpunkt
'Partiets ideologiske og teoretiske grundlag er ateistisk, mens dets politiske og organisatoriske linje er verdslig.'
'Kommunistisk Parti arbejder for at forene det overvældende befolkningsflertal under arbejderklassens ledelse i kampen mod kapitalismens svøber og for en fremtidig overgang til et socialistisk og kommunistisk fællesskab.
Flertallet af de mennesker, som lever i dagens Danmark, nærer i større eller mindre grad religiøse følelser og er organiseret i protestantiske, islamiske, katolske, jødiske, buddhistiske og andre trossamfund.
Det er mange af disse mennesker, som kommunisterne ønsker at forene sig med i kampen for fremtiden. Vores relation til disse troende bygger i sagens natur på respekt - også for deres religiøse følelser.
Vi er imod ethvert forsøg på at gøre religion til en kilde til splid i arbejderklassen og blandt de øvrige folkelige kræfter - nationalt som internationalt.
Det var blandt andet derfor, at vi for et år siden fordømte JyllandsPostens Muhammed-tegninger, som misbrugte ytringsfriheden til at nedgøre islam og puste til modsætningerne mellem forskellige trossamfund.'
Hele artiklen kan naturligvis læses her, og det anbefales at repetere den, nu hvor vi står i den anden såkaldte 'Muhammed-krise'.