Steen Flemming Jørgensen leverer en række så overdrevne og fordrejede gengivelser af forskellige synspunkter fra mit indlæg, at de fremtræder i en form, for hvilken jeg må fralægge mig ethvert ansvar
af Niels la Cour, Birkerød
Hvis Steen Flemming Jørgensen, København, i sin reaktion den 22. februar på mit indlæg den 12. februar, hvori jeg kritiserede Rigsadvokatens afgørelse i Muhammedsagen, havde påvist, at min kritik ikke var juridisk holdbar, så havde jeg fundet hans læserbrev relevant.
Men den juridiske problemstilling, som mit indlæg primært handlede om, kommer han slet ikke ind på.
I stedet leverer Steen Flemming Jørgensen en række så overdrevne og fordrejede gengivelser af forskellige synspunkter fra mit indlæg, at de fremtræder i en form, for hvilken jeg må fralægge mig ethvert ansvar.
For eksempel har jeg naturligvis aldrig forsøgt at undskylde tilfælde af manglende religionsfrihed i muslimske lande, men derimod hævdet, at eksistensen af denne ufrihed (som selvfølgelig bør bekæmpes) ikke fritager Danmark fra pligten til selv at være et godt eksempel, hvad religionsfriheden angår.
Hvilket jo er noget helt andet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278