Jeg retter i mindelighed en opfordring til demokratiets forsvarere, vore ledere, vore intellektuelle og vore medier: Skal vi vente til Evo Morales møder samme skæbne som Salvador Allende, før vi græder over det bolivianske demokrati?

Åbent brev til Europas ledere fra Frankrigs tidligere præsidentfrue, Danielle Mitterrand
'Nøjagtigt som Europa har lært og måttet betale dyrt for det, så er demokrati afhængig af fortsat at være levende; det skal genopfindes og forsvares i lige så høj grad i vore demokratiske lande som i resten af verden. Intet demokrati er en ø. Demokratierne bør bistå hinanden. Derfor retter jeg en opfordring til vore ledere og til mediernes institutioner: Ja - jeg kan forsikre om, at det unge, bolivianske demokrati svæver i livsfare.
En præsident og hans regering blev i 2005 valgt med stor tilslutning fra mere end 60 procent af de stemmeberettigede, på trods af at et bredt udsnit af de potentielle vælgere fra de oprindelige folk ikke var opført på valglisterne, da de ikke engang havde civil status. Regeringens overordnede politiske linje blev massivt bakket op ved en folkeafstemning selv før valget; især med hensyn til nationaliseringen af naturresurserne med henblik på en bedre fordeling samt oprettelsen af en grundlovgivende forsamling.
Hvorfor er en ny forfatning så tvingende nødvendig? Af den simple årsag, at den gamle stammer tilbage fra 1967, på et tidspunkt, hvor Latinamerikas oprindelige befolkninger - i Bolivia er det 74 procent af indbyggerne - var totalt udelukket fra enhver form for statsborgerskab.
Den grundlovgivende forsamlings arbejde har fra begyndelsen konstant været udsat for manipulationer og boykot fra det gamle oligarki, der ikke kan bære at miste deres økonomiske og politiske privilegier. Mindretalsoppositionen skruer op for kynismen, og skjuler deres afvisning af at respektere afstemningsresultatet under et dække af at forsvare demokratiet. De reagerer med boykot, gadevold, chikaner mod de valgte repræsentanter, hvilket ligger i direkte forlængelse af mordene på ubevæbnede civile, begået i 2003 efter ordre fra den tidligere præsident, Sánchez de Lozada, der eftersøges for sine forbrydelser og som opholder sig som flygtning i USA.
Med støtte i et omhyggeligt veltilrettelagt civilt kaos, ser man en genfødsel af den separatistiske trussel fra de rigeste regioner, som afviser det demokratiske spil og som ikke ønsker 'at betale for de fattigste regioner'. Grupper af nyfascistiske aktivister og paramilitære grupperinger, støttet af Bolivias borgerskab og visse udenlandske interesser, har skabt en atmosfære af frygt i de oprindelige folks landsbysamfund. Husk på, hvorledes det gik i Colombia og Guatemala, lad os frem for alt huske det chilenske demokrati, der blev elimineret den 11. september 1973 efter en tilsvarende destabiliseringsproces.
Jeg retter i mindelighed en opfordring til demokratiets forsvarere, vore ledere, vore intellektuelle og vore medier: Skal vi vente til Evo Morales møder samme skæbne som Salvador Allende, før vi græder over det bolivianske demokrati? Demokrati er enten en værdi for alle, eller for ingen. Hvis vi elsker vort land, burde vi forsvare demokratiet overalt, hvor det er truet. Det er ikke vores opgave - selv om der gøres visse arrogante forsøg - at indføre demokrati med våbenmagt; det er i stedet op til os med al magt at forsvare det i vort eget land, og at stille os på samme side som de, der har indført det i deres lande.'

Danielle Mitterand er enke efter Frankrigs tidligere præsident Francois Mitterand og hun er formand for France Libertés-Fondation. Denne appel blev bragt i avisen La Jornada den 23. december 2007. Den er oversat til Arbejderen af Erik Pedersen.