Den stemme, som jeg har glæden ved at kaste på søndag var ikke mulig for mine to bedstemødre langt ind i det 20. århundrede

af Nancy Morejon, Cuba
Nogle gange glemmer vi eller er ikke opmærksomme på betydningen af valg som en universel rettighed. Den stemme, som jeg har glæden ved at kaste på søndag den 20. januar, var ikke mulig for mine to bedstemødre langt ind i det 20. århundrede.
Kvinder - uanset deres herkomst, klasse eller hudfarve - måtte ikke stemme. De havde ikke ret til at stemme. Universel stemmeret var nægtet kvinder og de laveste lag i samfundet. Kvinders stemmeret og stemmeret til befolkningen i almindelighed er en eftertanke værd og værd at fremme med alle midler for at styrke deltagelsen og på grund f den samfundsmæssige vigtighed.
Vi må huske på dette, fordi retten til af afgive en direkte og hemmelig stemme er en uomgængelig rettighed, som alle cubanere har - dem der bor i landet og dem der lever i udlandet. Og denne ret vil uomgængeligt føre os frem ad en vej med vigtige forandringer. Den proces vi har gennemført de seneste årtier er gået ud på at skabe vort eget demokrati, som vi forsøger at forbedre med vores egne midler, på grundlag af vores værdier og daglige erfaringer og så langt som vores evner rækker.
Mange af vores venner, kan - uanset deres støtte til Cuba - ikke fatte, hvordan skolebørn kan holde vagt ved valgurnerne med en forbløffende ro, som forbavser en international besøgende.
Vores fjender raser over deres magtesløshed, fordi vores valg er et eksempel på suverænitet og national uafhængighed.
Det er derfor jeg stemmer på søndag, så tidligt som jeg kan komme til det.

Nancy Morejon er forfatter og oversætter. Indlægget har været bragt i dagbladet Granma den 11. januar.