Tysklands fire energi-koncerner opererer på et retsgrundlag skabt af en af de mest centralistisk tænkende naziledere, nemlig Fritz Todt

af Jann Sørensen, medlem af bestyrelsen for Grundtvig-Stiftung Potsdam, Mylderup-Bov
Den danske miljøstemme, der skingert akkompagnerer 'EU-reformtraktatens' vedtagelse, er en utydelig mumlen eller hvisken i Bruxelles og Strassburg.
I årevis har vi ventet på, at den endelig blev klar og forkyndte, at man var solidarisk med engagerede demokrater i EU. Alle søndagstalerne er gold retorik. Konkret viden søges ikke. Lad os tage eksemplet Brandenburg:
Tysklands kansler har en af Europas største miljø-ødelæggerere, formanden for Vattenfall-koncernen, som miljørådgiver!
Tysklands fire energikoncerner opererer på et retsgrundlag skabt af en af de mest centralistisk tænkende naziledere, nemlig Fritz Todt.
Den vandlovgivning, Generalinspektor für Wasser und Energie, Fritz Todt indførte i1936, blev tricks`et ind i tysk lovgivning efter grundlovens vedtagelse 1949, ligesom den nazistiske Rechtsberatungsgesetz 1935.

Nazi-lov anvendes
I modsætning til sidstnævnte, der ifølge bemærkningerne til loven skulle fratage jøderne den sidste rest retsbeskyttelse - især ved eksproprieringerne af al ejendom (og i sager om overfald fra SA-bander) - blev vandlovgivningen ikke delvist ændret.
Følgen er, at denne bemyndigelseslovgivning bruges mod borgere i de 'nye forbundslande', der har etableret rodzoneanlæg og andre velfungerende småanlæg på deres egen jord, så de kan bruge vandet til haven og frugttræsplantager. Det er der tradition for, især i Brandenburgs sorbiske områder.

Giganternes paradis
Området lider i forvejen af vandmangel, fordi brunkulsgravningen fra Jänschwalde Nord sænker grundvandstanden cirka 80 meter i de berørte områder.
Vattenfall får kølevandet til brunkulskraftværket Jänschwalde til en symbolsk pris og fordamper derfor uden skrupler 5000 liter grundvand i sekundet.
Nu udsættes befolkningen for, at 'grå selskaber', de såkaldte Abwasserzweckverbände, bygger alt for store - og derfor ineffektive - centrale rensningsanlæg i tyndt befolkede områder. Ledninger på 20-30 kilometer er ikke nogen sjældenhed.
Det er ekstremt dyrt i anlægsudgifter, drift og vedligehold. Banker og entreprenører tjener tykt på dette. Tilslutningsgebyret for en husstand ligger på 10-50.000 euro.
Fungerende rodzonean-læg ødelægges på trods af, at ejerne kan påvise, at de overholder officielle myndighedsgodkendte standarder.
Lige før jul blev sådan et myndighedsovergreb forsøgt overfor borgmesteren i Briesensee, Doris Groger.
Man kan se en reportage i Rundfunk Berlin-Branden-burg (www.rbb-online.de) fra den 6. januar på internettet. Her forklarer Dr. Wilhelm Riepl, der er specialist i vand i det økologiske system, hvorfor dette er faglig galimatias.
I en tid med tiltagende usikkerhed på finansmarkederne er en ødelæggende belastning af en regions små virksomheder også gift for bevarelse af arbejdspladser der.