S og DF har i et ynkeligt tilbagetog godt og grundigt taget røven på de offentligt ansatte

af økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund
Vi er vant til, at DF i forhold til regeringen springer op som løver og falder ned som lam. Nu viser det samme sig at gælde for Socialdemokraterne.
Begge partier lovede under valgkampen frisk og frejdigt, at der skulle tilføres fem milliarder kroner ekstra til offentligt ansattes lønforhandlinger.
Men nu er de to partier over for regeringen gået med på, at der alene bliver tale om at fremrykke de taktreguleringsbeløb, som de offentligt ansatte under alle omstændigheder ville have fået i næste overenskomstperiode.
Samtidig har begge partier formentlig lovet at køre med på et overenskomstindgreb overfor de offentligt ansatte, hvis de alligevel forsøger at kæmpe for løfterne.
S og DF har i et ynkeligt tilbagetog godt og grundigt taget røven på de offentligt ansatte.
Samtidig viser det sig, at tilnærmelsen mellem S og DF slet ikke har skullet tjene til at styrke de to partiers valgløfter overfor regeringen, men alene har skullet tjene til at koordinere, at begge partier bakkede ud af valgløfterne uden at falde over hinanden.

Katastropesnak før tilbagetoget
De seneste dage op til denne kovending har været præget af økonomisk-politisk teatertorden. Finansministeriet, Det økonomiske Råd, OECD, Dansk Arbejdsgiverforening og bankøkonomer har kappedes om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning.
Billedet heraf har ikke baggrund i den faktiske økonomi, men har alene drejet sig om at oppiske en stemning mod de lovede lønstigninger til offentligt ansatte.
Regeringen har i virkeligheden aldrig taget denne 'dommedagssnak' alvorligt: Så ville den jo have været nødt til at aflyse de lovede skattelettelser.
Nu hvor målet - at aflyse de ekstra midler til offentligt ansattes lønforhandlinger - er nået, vil vi hurtigt se denne økonomiske 'katastrofesnak' forstumme. Den har opfyldt sin mission: At skabe en offentlig stemning, der kunne legitimere aflysningen af de lovede lønstigninger til offentlige ansatte.
De, som i misforstået bekymring for samfundsøkonomien har kørt med på snakken om 'økonomisk ansvarlighed' - som for eksempel SF`s Ole Sohn, må sidde tilbage med en klam fornemmelse: De er blevet brugt som 'nyttige idioter' i et taktisk, økonomisk-politisk teaterspil.

Tegner ilde for velfærdern
Regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening må være yderst tilfreds. De har begge som mål at give den private sektor fortrinsret, og de har nu fået denne udviklingsmodel bekræftet.
De private arbejdsgivere har kunnet give deres ansatte de lønstigninger, som er nødvendige for at kunne tiltrække arbejdskraft. De offentligt ansatte derimod holdes i lønmæssigt tæt snor.
Hvis der overhovedet har været noget indhold i snakken om økonomisk overophedning, må den primært tilskrives regeringens 11 milliarder kroners skattelettelser til øget privat forbrug. Disse skattelettelser aflyses ikke, men det gør lønstigningerne til de offentligt ansatte i stedet.
Det er altså de offentligt ansatte, som kommer til at betale den økonomiske pris for regeringens skattelettelser.
Hermed vil den offentlige sektor få utrolig svært ved at løfte den meget store rekrutteringsopgave de kommende år. Og velfærden vil i realiteten blive udhulet på grund af mangel på hænder.
Socialdemokraternes og DF`s ynkelige tilbagetog overfor de borgerlige økonomers teatertorden er et alvorligt slag mod velfærden.
I lyset af, hvor lidt reelt indhold der har vist sig at være i Socialdemokraternes løfter til de offentligt ansatte, må man også stille et alvorligt spørgsmålstegn ved troværdigheden i partiets løfter om velfærdsrettigheder.
Valgkampen viste jo også, at den reelle forskel mellem S og regeringen er forbløffende lille.