Fidel Castro er stillet op til parlamentsvalget i Cuba den 20. januar. Det betyder, at han har muligheden for at blive genvalgt til præsidentposten, men det er ikke afgjort

af Sven-Erik Simonsen
Lovene i Cuba vedtages af en folkevalgt nationalforsamling, som består af 614 medlemmer. Der er valg til Nationalforsamlingen, som er Folkemagtens øverste organ, hvert femte år. Næste gang er den 20. januar 2008.
Cuba har haft sit demokratiske system, kaldet Folkemagten, siden 1976. Det blev forbedret med indførsel af direkte valg til Nationalforsamlingen i 1993. Indtil 1993 havde der kun været direkte valg til kommunalbestyrelser, som derefter forestod valget af medlemmerne til den lovgivende forsamling.
Selvom Cubas demokratiske system har over 30 år på bagen, så har de vestlige medier aldrig skrevet om valgene i Cuba endsige formidlet en forståelse af det demokratiske system i landet. Tværtimod har tonen været, at landet er ledet af en diktator på præsidentposten og et kommunistisk parti.

Fokus på Cubas Folkemagt
Nu, hvor Fidel Castro er sygemeldt, og der samtidig bliver valg, opstår der en situation, hvor der vil komme fokus på demokratiet i Cuba, fordi mange er spændte på, hvilken rolle Fidel Castro kommer til at spille fremover. Demokratiet i Cuba er forskelligt fra det borgerlige demokrati vi kender. Cubanerne betegner det som et 'deltagende demokrati', og mener, at det er et mere ægte demokrati end det repræsentative demokrati, som vi kender.
På valgdagen i Cuba 'afgiver' man ikke sin stemme i den forstand, at man bagefter står uden indflydelse frem til næste valg, sådan som det er hos os. I Cuba skal alle valgte - uanset om de sidder i en kommunalbestyrelse eller i den lovgivende nationalforsamling - mødes med deres vælgere hvert halve år for at aflægge beretning om deres arbejde. På disse beretningsmøder kan den valgte trækkes tilbage, hvis vælgerne er utilfredse med den valgtes indsats og resultater.

Organisationer ikke partier
Mange har den holdning, at når der kun er et parti i Cuba; nemlig Cubas Kommunistiske Parti, så kan der ikke være demokrati. De overser, at dette parti slet ikke spiller nogen rolle i forbindelse med valg til Folkemagten. Det kommunistiske parti opstiller ingen kandidater og vælger ingen.
Kandidater opstilles ved åbne møder i opstillingskredse over hele landet når det handler om kommunalvalg. Til parlamentsvalget opstilles halvdelen af de 614 kandidater af kommunalbestyrelserne i de 169 kommuner og den anden halvdel af landets folkelige organisationer efter et kvotesystem: fagbevægelsen opstiller sine kandidater, det samme gør kvindeorganisationen, studenterorganisationerne, de religiøse sammenslutninger, kunstnerforeninger, sammenslutningen af private bønder og andre.
Lidt forenklet kan man sige, at Cubas organisationer gør det ud for partierne ved valg i Cuba.

Vejen til præsidentposten
Fidel Castro blev i lørdags opstillet til en plads i Nationalforsamlingen af kommunalbestyrelsen i Santiago de Cuba. Kommunalbestyrelsen i Cubas næststørste by har en kvote på 23 pladser i Nationalforsamlingen. En af pladserne gik altså til Fidel Castro.
Om han bliver Cubas præsident igen afhænger af, om han bliver valgt til nationalforsamlingen den 20. januar. Derefter af om han i Nationalforsamlingen bliver valgt til at sidde i Statsrådet og endelig om Statsrådets medlemmer vælger ham til formand... idet formanden for Statsrådet i Cuba er Cubas præsident. Det ved vi senest den 5. marts næste år.