Klimaministeren vil hellere tale om topmødet i Bali og lave globale aftaler end sætte konkrete ting i gang

af Christian Juhl, Enhedslisten, Silkeborg
Mange danskere tror, at vi udleder mindre CO2 end kineserne, polakkerne og og ungarerne. Mange tror, at vi er verdensmestre i at sikre miljøet. Men det passer ikke.
Selvom regeringen, med Anders Fogh, Bent Bendtsen og Connie Hedegaard har slået på stortromme om, hvor gode vi er, er virkeligheden en helt anden. Danskerne er en større trussel mod klimaet end de tre andre - og vores udledning per indbygger ligger alt for højt, meget højere end gennemsnittet i Europa.
Hertil kommer, at forurening fra fly og skibsfart slet ikke er regnet med i statistikkerne.
Klimaminister Connie Hedegaard fik sin sag for, da DR den 2. december kunne fortælle, at DONG vil bygge et kæmpe kul-kraftværk i det østlige Tyskland, og at Danmark køber CO2 kvoter af blandt andet Polen i stedet for, at vi selv nedbringer udledningerne. Klimaministeren vil hellere tale om topmødet i Bali og lave globale aftaler end sætte konkrete ting i gang.
Jeg foreslår, at alle partier i Folketinget samles om konkrete tiltag, der kan nedbringe danskernes CO2-udledninger.
Jeg vil gerne bidrage med 21 forslag, der må kunne samle alle partier. De tre vigtigste områder er på energiforsyning, energibesparelser og trafik:

Energiforsyning
1. En andel af statens olie- og gasindtægter fra Nordsøen placeres i en energifond, der finansierer statens bidrag til omstilling af energiforsyning og energiforbrug.
2. Udvikling, forskning og demonstration af brint, solceller og bølgekraft. Gamle programmer skal genstartes.
3. Staten skal indgå et samarbejde med kommuner om udbygning af vindkraft på havet - hver kommune sin vindmøllepark i et samarbejde med lokale vindmøllelaug.
4. Staten skal øge afregningsprisen for strøm fra vedvarende energi til et niveau, der ansporer til investering i vindmøller, og indføre en særlig favorabel pris til solcellestrøm for at anspore til lokal udbygning af solcelle-værker.
5. Dansk erhvervsliv skal pålægges at aftage en stadigt stigende andel vedvarende strøm.
6. Der skal indføres anlægstilskud til nye teknologier, som endnu ikke er konkurrencedygtige, for at fremme udviklingen af disse.
7. Bygningsregulativet skal ændres, så det bliver påbudt at integrere vedvarende energi i bygninger.
8. Staten yder tilskud til kommuner, der opkøber jord til økologisk skovdrift.

Energibesparelse
9. Kommuner pålægges at udarbejde energiplaner med en årlig målsætning for reduktion af CO2 indenfor kommunens geografiske område, samt igangsætte tiltag, der sikrer dette.
10. Bygningsregulativet skal ændres, så der fastlægges væsentligt strammere energikrav til bygninger.
11. Der indføres et støtteprogram til efterisolering og energiomstilling i bygninger - naturligvis med krav om efterfølgende dokumentation.
12. Der skal indføres mindstekrav til elforbrug i diverse apparater, der sælges i Danmark - EU har i årtier syltet at indføre sådanne krav, og Danmark kan gå foran.
13. Industrien pålægges at udskifte procesudstyr, som ikke overholder mindstekrav til energiforbrug.
14. CO2-afgifter, der er pålagt industrien, opjusteres (efter at VK-regeringen har nedsat dem), og luftfarten skal ikke længere fritages. En andel tilbageføres til erhvervslivet i form af målrettede tilskud til energiforbedringer i produktions- og serviceerhverv.
Ordningen skal også omfatte tilskud til offentlige bygninger. Hvis man tilbagefører 50 procent, vil puljen udgøre 2,5 milliarder kroner årligt til energiforbedringer.
15. Der iværksættes et forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogram for energibesparelser. Programmet skal kunne yde støtte til alle former for projekter, fra universitetsmiljøer over kommuner til græsrødder.
16. Der oprettes en statsligt støttet informations- og rådgivning, som yder gratis rådgivning for alle. Der gennemføres en særlig, målrettet rådgivning overfor alle offentlige instanser.
I tilknytning til denne rådgivning etableres en finansieringsordning, som helt eller delvist kan finansiere investeringer med længere afskrivning mod en forrentet tilbagebetaling via den sparede energiudgift.
17. Energiafgifterne på el og varme omlægges, så de er progressive. Et stort forbrug per beboer i en husstand udløser en relativt høj afgift og omvendt. Samtidig indføres et afgiftsfrit basisforbrug.

Transport
18. Staten iværksætter i samarbejde med større kommuner en udbygning af lokale, kollektive trafikinvesteringer. Det kan for eksempel være moderne sporvognsforbindelser, der kan fremstå som reelle og hurtige alternativer til bil-pendling, og kommuner gives lov til at indføre lokale løsninger som bompenge med videre.
19. Billetprisen i al lokal og regional kollektiv trafik reduceres med 50 procent. Staten dækker provenutabet.
20. Liberaliseringen af jernbanetrafikken stoppes, og der afsættes tilstrækkelige midler til en genopretning af det danske skinnenet. Skinnenettet og togbetjeningen mellem provinsbyer udbygges.
21. Der indføres vejafgift på lastbiler efter den tyske model. Provenuet benyttes til at fremme godstransport med tog og skib.

Det haster
Nogle partier og miljøorganisationer har sikkert bedre og mere effektive forslag. Lad os få dem med. Så vidt jeg kan forstå, er der ikke tid til 'varm luft' og lang snak. Alle parti-taktiske hensyn må vige i dette spørgsmål.
Tænk hvis en national handlingsplan kunne igangsættes på den internationale klimadag den 8. december.
Klimaet nedbrydes hver dag, og bliver ved, indtil vi gør noget.