Det er skæbnesvangert, at boligspekulationens uhyre nu også for alvor er sluppet løs i Grønland

af Enid Riemenschneider, København
I sit indlæg i Arbejderen den 30. november om tv-programmet 'Flugten fra Grønland' indleder Birgit Unnerup med at mene, at jeg har misforstået pointen i programmet.
Det forbavser mig. I mit indlæg den 17. november om boligpolitik i Grønland gav jeg ikke noget bud på, hvad pointen i programmet måtte være.
Mit ærinde var derimod at formidle information om, på hvilket lovgrundlag Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret for boligforsyning og -finansiering, og for erhvervsforhold med videre.
Det er jo ikke alle, der er bekendt med grønlandsk lovgivning, og det var derfor muligt, at også Johan Lund Olsens kronik, som den 15. november behandlede boligpolitikken, havde efterladt spørgsmål affødt af tv-programmet.
Til Birgit Unnerups betragtninger kan man anføre:
Selvfølgelig holder det borgerligt-kapitalistiske samfunds økonomiske ulighed hver dag det besungne retsprincip om 'lighed for loven' for nar. Det er en indbygget modsætning, vi alle lever med, også i Grønland.
Magtmisbrug og lovbrud kan være følgesvende. Men anklager herom, der fremsættes offentligt, er man forpligtet til at dokumentere. Alt andet er bagvaskelse, og det er ikke noget, et statsligt medie bør give sig af med.
Hvad bagvaskelsen af det grønlandske hjemmestyre skulle bruges til, ved jeg ikke.
Men det er lidet opmuntrende, at Dansk Folkeparti får et program som dette at kommentere på, samtidig med at den fælles selvstyrekommission sidder i tænkeboks for præcist at definere begrebet 'det offentliges indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland'.
Afslutningsvis vil jeg for en ordens skyld pointere, at det efter min mening er skæbnesvangert, at boligspekulationens uhyre nu også for alvor er sluppet løs i Grønland - ved Landstingets beslutning i 2002 - og imod IA`s stemmer.