Når der fra fagbevægelsens side, på trods af de ansattes ønsker, forsøges gennemtvunget en overenskomst, udviser man magtarrogance
af Geert Heldager Nielsen, Søborg
Sagen om Nørrebro Bryghus illustrerer tydeligt, hvad der er galt med den danske fagbevægelse.
Efter det endelig er lykkedes at bryde Carlsbergs ølmonopol her i landet, ser vi et angreb på et lille uafhængigt bryggeri, der - netop fordi det kun har et lille marked - er særdeles følsom med hensyn til økonomien.
Carlsberg må være LO meget taknemmelig; en rigtig julegave. Når der fra fagbevægelsens side, på trods af de ansattes ønsker, forsøges gennemtvunget en overenskomst, udviser man en magtarrogance, der er helt i tråd med det autoritære fascistoide samfund, hvor penge er eneste målestok for livsværdi, der er ved at blive skabt i disse år.
Her ser vi igen LO optræde som en del af det kapitalistiske magtapparat. Som vi har set det, når for eksempel det lyder fra samme kant, at man ikke ønsker afstemning om EU-traktaten, men hvis en sådan blev aktuel, ville man gå sammen med arbejdskøberforeningen og anbefale et ja.
Vis mig en ægte socialistisk fagforening uden for LO, og jeg ville være medlem øjeblikkelig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278