Minimalstaten er pakket godt ind i afsnit med overskrifter som: ¤¤Lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper

Som kom grundlaget for den VK Regeringen III, som den kalder sig. Lidt om alt muligt under overskriften Mulighedernes Samfund. Grundlaget for VK Regeringen II hed Mod nye mål.
'Danmark er mulighedernes samfund. Et samfund, hvor alle har mulighed for at skabe sig et godt liv'. Sådan lyder den aller første sætning. Muligheder er godt, i modsætning til umuligheder. Derfor lyder Umulighedernes Samfund heller ikke godt.

Minimalstaten in spe
Minimalstaten er pakket godt ind i afsnit med overskrifter som: 'Lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper - et samfund hvor alle er med'. 'Et trygt og sikkert samfund' eller 'En mere fri og retfærdig verden'.
Men tilgangen er klar. Alle skal have mulighed for at skabe deres eget liv, som det hedder. For så vidt ok. Men mennesker går på to ben, og det har bragt os langt.
Den samfundsopbyggende dimension mangler. Livskvalitet, udvikling og tryghed skabes gennem en samfundsmæssig proces og ikke alene gennem individernes valg. På samfundets vegne tales alene om ting som service, erhvervsfremme, klimapolitik og om at gøre verden mere demokratisk - for eksempel Irak og Afghanistan.
De lige muligheder for alle bliver konkret udmøntet i forslag til en skattereform med lettelser i toppen. Til gengæld lægges der mere på miljøafgifter, på vand energi og andet, som alle bruger. De mest velbjergede kan så bruge de sparede skattekroner til at investere i miljøteknologiske løsninger, der sikrer dem lavere afgifter. Sådan kører møllen.

Afstemning om undtagelserne
Et af de markante indslag i regeringsgrundlaget er ønsket om afstemning om EU-undtagelserne.
Umiddelbart inden hedder det i grundlaget: Med aftalen om den ny traktat er der for en rum tid sat punktum for drøftelserne om rammerne for EU. Punktum.
Ingen folkeafstemning om EU-traktaten, men derimod om de reelt set mindre vigtige EU-undtagelser. Det er samtidig en meget bekvem måde at få Socialdemokraterne pakket ind i forhold til de kommende aftaler. Endnu et fælles projekt!
Forlydende vil vide, at Foghs plan er, at så snart EU-undtagelserne er væk, så slipper han tøjlerne til Lars Lykke Rasmussen. Hvorefter han kan sætte sig op på den høje hest i form af en toppost i EU.
Det kan være som den permanente EU-formand eller som præsident. Det er jo ikke nogen dårlig karriereplan. Her gælder ikke noget princip om lige muligheder for alle.
Det ser ud til at Fogh har skabt sig en platform for fire år mere. Det har været muligt først og fremmest, fordi Socialdemokraterne ikke har haft politiske perspektiver, der rækker væsentligt ud over den tredje og sidste - Fogh-regerings visioner.