Forhandlingerne om overenskomsten skal vi nok selv klare. Den tillid bør Folketinget udvise os og den danske model

fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II ved formand Peter Ibsen
Til de politiske partier i Folketinget
Der har siden sommerferien fra mange sider været udtrykt politisk vilje til at løfte de offentligt ansattes lønninger. Der er brug for at hæve lønningerne, hvis den offentlige sektor også fremover skal være attraktiv for lønmodtagerne.
Jeg vil derfor kvittere for, at der meget bredt i de politiske partier er givet udtryk for, at lønnen til offentligt ansatte skal hæves.
Jeg går ud fra, at de mange politiske udmeldinger medfører, at Folketinget i forbindelse med vedtagelse af finanslov og aftale om kommunernes økonomi sikrer, at intentionerne kan føres ud i livet.
Et sådant ekstra lønløft til den offentlige sektor er imidlertid kun acceptabelt, hvis det sker som en ekstra forøgelse af den overenskomstramme, som parterne på arbejdsgiver- og lønmodtagerside selv skal finde ud af at forhandle sig til enighed om at udmønte.
Der har været megen fokus på specifikke lavtlønsområder i den offentlige sektor. Det er rigtigt, at nogle områder har lavere gennemsnitlige lønninger end andre, men de er alle sammen blevet forhandlet mellem parterne på baggrund af mange parametre, der indgår, når prisen for en arbejdskraft skal fastsættes.

Gift for forhandlinger
Blandt de parametre, der traditionelt er bestemmende for lønniveauet, er uddannelseslængde, erfaring, kvalifikationer, sammenlignelighed med ansatte i den private sektor, og mange andre forhold såsom: ansvar, arbejdets placering på døgnet med mere.
Når politikere blot leger med tanken om at give et særligt lønløft til én eller få specielle grupper på det offentlige arbejdsmarked, lægges der gift ud for frie forhandlinger. Hvorfor skulle en faglig organisation indgå en aftale med en dårligere lønfremgang end den, Folketinget vil være parat til at give, og hvordan forestiller I jer, at man skal få lønmodtagerne til at godkende et sådant resultat?
Jeg undrer mig over, at det - trods indførelsen af det nye lønsystem, som arbejdsgiverne så brændende havde ønsket sig for at kunne individualisere lønnen i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed - endnu ikke er lykkedes at løse opgaven. Jeg nægter at tro, at det er fordi organisationerne ikke har ønsket at indgå aftaler om lønstigninger?

Atrraktive arbejdspladser
Jeg vil anbefale Folketingets partier i stedet at sikre mere attraktive offentlige arbejdspladser ved at
* skabe økonomisk mulighed for, at der kan aftales en konkurrencedygtig løn,
* sikre et ordentligt arbejdsmiljø,
* sikre ajourføring af medarbejdernes kvalifikationer ved etablering af relevante efteruddannelsesmuligheder
* afbureaukratisere og afvikle overflødig og tidskrævende kontrolforanstaltninger.
Attraktive arbejdspladser er en nødvendighed, når der fremover skal rekrutteres nye medarbejdere til erstatning for de mange, der de kommende år forlader den offentlige sektor. Desværre forlader medarbejdere i stigende omfang de offentlige arbejdspladser for at gå på førtidspension, begrundet i stressbetingede arbejdsskader.
Forhandlingerne om overenskomsten skal vi nok selv klare. Den tillid bør Folketinget udvise os og den danske model.