Tv-programmet ¤¤Flugten fra Grønland¤¤ har vakt berettiget opsigt og diskussion. Men dokumentationen stod det på flere punkter for sløjt til med

af Enid Riemenschneider, København
DR`s dokumentarprogram 'Flugten fra Grønland' har vakt berettiget opsigt og diskussion - både i Grønland og i Danmark. Men ikke udelt for sin kvalitet - dokumentationen stod det på flere punkter for sløjt til med.
Arbejderen bragte den 15. november en kronik af Johan Lund Olsen om den del af programmet, der handler om salg af boliger. Men programmets mange insinuationer kan have efterladt nogle spørgsmål hos læsere i Danmark, som kronikken ikke kom ind på.
Det kunne være de nedenstående tre, som jeg vil forsøge at give svarene på:
1) Har Hjemmestyret tilranet sig magten over landets produktionsanlæg, handel, skibsfart og infrastruktur?
Svar: Nej. Alt dette var ejet og drevet af den danske stat i kolonitiden og i 'amtstiden' efter 1953. Det er ved dansk lov overdraget til Hjemmestyret.
Det samme gælder forpligtelsen til at forsyne det grønlandske folk med boliger.
2) Er boliglovene (forordningerne) lavet for at tilgodese politikerne selv?
Svar: Nej. Pligten til at forsyne befolkningen med boliger var oprindelig ved dansk lov pålagt staten.
Forsyningen skete dels ved statsligt byggeri, dels ved en ret fordelagtig, lovreguleret låneordning (boligstøtteordningen), som praktiseredes over for både kommunerne (bygning af lejeboliger) og privatpersoner i enfamiliehuse (boligstøttehusene).
Såvel forsyningsforpligtelsen som lånefinansieringen (boligstøtten) blev overdraget til Hjemmestyret. Det skete i 1986, hvor Landstinget vedtog landstingsforordninger svarende til de hidtil gældende danske love på området.
Jorden har i Grønland altid været samfundseje, men der har altså samtidig bestået en mulighed for at komme til at eje sit eget hus. Som det blev beskrevet i kronikken, er der nu startet en egentlig privatisering af hele boligområdet.
3) Opnår politikerne særligt fordelagtige boliglån og afdragsvilkår?
Svar: Nej. De låne- og afdragsvilkår, der blev omtalt i programmet, følger også af lovgivningen og gælder for alle. De kan føres tilbage til den gamle danske ordnings regler og har således været kendt i Grønland i mange år.
Deraf også de interviewedes synlige forbløffelse over interviewerens for dem besynderlige spørgsmål.