Vi skulle ellers være startet med DR`s Mellemøstkorrespondent Ole Sippel. I stedet fik vi fat i Niels Lindvig fra Orientering, som kom efter en time og vidnede i stedet for. Han var hamrende god
Onsdag den 14. november
Der var en overraskelse til os her til morgen, da vi mødte i byretten: Retssalen er blevet sat under politibeskyttelse. Vi har prøvet at spørge betjentene hvorfor, men vi kan ikke få det at vide.
Under normale omstændigheder ville jeg aldrig arbejde under politibeskyttelse, men i det her tilfælde er jeg jo nok nødt til det.
Da vi skulle begynde, fandt vi desuden ud af, at der var byttet rundt på rækkefølgen af vidnerne.
Vi skulle ellers være startet med DR`s Mellemøstkorrespondent Ole Sippel. I stedet fik vi fat i Niels Lindvig fra Orientering, som kom efter en time og vidnede i stedet for.
Han var hamrende god. Nu har han svaret på forsvarerens spørgsmål, og efter frokost er det anklagerens tur.
Derefter ved jeg ikke, hvad der skal ske.
Efter Niels Lindvigs forklaring i dag er humøret højt og fint hos alle os syv sigtede. Generelt er det vældig positivt. Vi er optimister.
Hver dag resten af ugen er der retsmøder i sagen mod tøjfirmaet Fighters + Lovers, en it-ekspert og en københavnsk pølsemand. Sidstnævnte, den 56-årige Preben Mikkelsen, skriver under retssagen dagbog i Arbejderen om sine tanker og overvejelse i forbindelse med sagen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278