Dét, der optager medierne, er også det, der optager folk, og det der afgør valget. Og hvor medierne hører op, tager spin-doktorerne over

Vi tar` en uge mere. Valgkampen - som det hedder - kører videre i et meget afgrænset spor. Der er ikke perspektiver på dagsordenen, der virkelig vil noget.
Medierne synes imidlertid, at det er alle tiders. De vælter ud med kommentarer. De føler, det er deres bane - deres valg. At valget er til for dem. De er optaget af, hvad de selv mener og siger.
Dét, der optager dem, er også det, der optager folk, og det der afgør valget. Og hvor medierne hører op, tager spindoktorerne over. Doktorerne og medierne tilsammen er, hvad det kommer an på.
Godmorgen, hvordan har spindoktoren det i dag? Er du virkelig blevet fyret Hansen? Naturligvis ikke, det ville være dårligt spin. Sort arbejde, men Qvortrup dog, har vi fået lavet sort arbejde?
Tyk tåge er godt for VKO. Der er heller ingen særlig kritisk journalistik, der stikker kæppen i hans bunke for at se, hvad den indeholder.

Borgfred
En historie, der hurtigt forsvandt i mediernes paralysering af sig selv, var den om Lissabon-traktaten. Den er lige vedtaget og eksisterer alligevel ikke i valgkampen. Borgfred!
Valéry Giscard d'Estaing var formand for konventet for EU`s fremtid, der udarbejdede udkast til EU`s forfatningstraktat. Da traktaten blev fremlagt i sin tid under pomp og pragt, var der ingen, der sagde, at manden var bindegal, utroværdig eller den slags. Derfor må det også forventes, at han bliver taget alvorligt af for eksempel en Fogh.
For nogle dage siden skrev Giscard et åbent brev til flere europæiske aviser. Heri stod blandt andet: 'Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet!.' og fortsætter:

Der blev mega-stille
'Hvis vi letter på låget og ser på indholdet, ja, så er værktøjerne til stede. De selv samme værktøjer, Det europæiske Konvent så omhyggeligt havde udviklet, nye og stærke værktøjer: En EU-formand, en mindre og reformeret EU-Kommission, et lovgivende parlament, en udenrigsminister, det mest omfattende Charter om grundlæggende rettigheder nogensinde, dobbelte flertalsafgørelser, nationalstaternes og befolkningernes, og det mest udviklede menneskerettighedscharter nogensinde.
Den dag, hvor kvinder såvel som mænd, opildnet af ædle ambitioner for Europa, beslutter sig for at gøre brug af dem, vil de kunne løfte den brændende drøm om et forenet Europa ud af den aske, der i dag tildækker den og bringe den til live.'
Der blev hurtigt mega-stille om det brev fra Giscard.

Lev tre år mere
Fogh-regeringen er ramt af en form for stille desperation. Et nyt valgløfte er kastet i ringen. Stem på Venstre og lev tre år længere.
Hvem vil ikke gerne leve længere? Det er dog et af de sædvanlige løfter - I kan få hvad I har. Vi lægger i forvejen 2,5 år til levealderen hvert tiår. (Har de nu regnet på, om det er så god en forretning endda?)
Udgangspunktet er, at vi lever langt kortere end svenskerne og folk i de fleste andre europæiske lande. Sagt på en anden måde, regeringens mål er, at danskernes levelængde skal blive ved med at være i bunden i Europa. Hvorfor egentlig?
I det perspektiv går det jo meget godt, idet vi faktisk kommer længere og længere ned. Danske kvinder er dem, der lever kortest. For mændenes vedkommende lever portugisiske og finske mænd kortere.
Også når det gælder livslængder, er der markante klassemæssige forskelle. Det er naturligvis lavtlønnede, ulønnede og så videre, der har de korteste liv.
Målet for denne gruppe burde være mindst 10 år mere inden for 20 år. Hvis der er en vilje, så er der jo også en vej! Og man kan høre Lars Ulykke for sig: 'Vi lægger overliggeren højt!
Så, ærlig talt. 'Tre år mere' er både dumt og latterligt. Hvis det så var tre år uden Fogh, kunne det selvfølgelig hjælpe på det.