08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Foghs nødbremse

Foghs nødbremse

Torsdag, 01. november, 2007, 00:00:00

Strukturreformen koster Rødovre Kommune 40 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen enstemmigt har valgt at hente hjem med en skattestigning

af Peter Mikkelsen, kom-munalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rødovre Kommune
Enhedslisten Rødovre glæder sig over, at der er udskrevet Folketingsvalg, for så har vi muligheden for at slippe af med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard og redde velfærden og bygge et samfund med frihed til forskellighed.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har lavet mange ulykker de seneste seks år. Lad os sammen forhindre, at de får mulighed for at lave flere.
De offentligt ansatte knokler for at få børnepasningen, ældreplejen og omsorgen for de syge til at hænge sammen.
Hvad det egentligt er, der har fået Anders Fogh til trække i nødbremsen og udskrive folketingsvalg med tre ugers varsel, kan man kun gisne om.
Der er flere muligheder. Og flere på hinanden muligheder lagt sammen kan have været årsag til forløsningen.
Et bud kan også være den interne uro, der er opstået efter kommunernes budgetlægning, hvor kommunerne har planlagt en skattestigning på to milliarder kroner til at dække de mest presserende opgaver.
Strukturreformen koster Rødovre Kommune 40 millioner kroner, som Kommunalbestyrelsen enstemmigt har valgt at hente hjem med en skattestigning på 0,9 procentpoints.
De hentes hjem til at løse de opgaver, Rødovre Kommune har overtaget som følge af strukturreformen.
Den siddende regering ønsker at gribe ind overfor kommuner, der bryder med skattestoppet. Og her opstår Anders Foghs problem, for en del af de skyldige kommuner har Venstre- og konservative borgmestre.
Det sker på et tidspunkt, hvor vi i Danmark er så rige, 'at vi kan købe hele verden', hvor statens finanser vokser, samtidig med at den sociale ulighed vokser år for år. Det er dårlig timing.
Det er tid til, at flere pædagoger, hjemmehjælpere og sygeplejersker skal have en højere løn.
Enhedslisten siger hvad vi mener - og gør hvad vi siger.
Stem på Enhedslisten - liste Ø - den 13. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp