Efter EU-topmødet diskuteres ivrigt, om den nye traktat skal sendes til folkeafstemning eller ej. Tvivlen bunder tilsyneladende alene i, om der er tale om afgivelse af suverænitet eller ej
af Erik Stubtoft, socialdemokrat, Snekkersten
Det synes jeg er for snævert at diskutere. Efter min opfattelse er der andre gode grunde til at sætte traktaten til folkeafstemning. Især nu, hvor regeringen efter egne oplysninger har fået luget den halve snes forhold ud, som kunne omfatte afgivelse af suverænitet. Så tilbage er altså alene en politisk vurdering.
For det første er der - uanset om Danmark afgiver suverænitet eller ej - tale om, at befolkningen skal have mulighed for at få den folkeafstemning, der blev lovet og forberedt allerede sidste år, men som blev aflyst, da Frankrig og Holland stemte nej.
I den daværende danske debat indgik, at det var nødvendigt for folkeligheden bag EU-projektet, at danskerne blev inddraget i debatten og beslutningen om reformer.
Godt nok var der på det tidspunkt netop tale om afgivelse af suverænitet, men pligten til at interessere sig for udviklingen i EU blev også bragt frem som et godt argument for den påtænkte folkeafstemning.
For det andet vil der - hvis en folkeafstemning om EU-topmødets vedtagne traktat ikke gennemføres - desværre fremover klæbe sig en markant mistillid til både EU-projektet og politikernes motiver til at undgå en sådan afstemning.
Det vil være uforståeligt for mange, at når de politiske partier i Folketinget, som er positive overfor EU-traktaten, repræsenterer omkring 80-85 procent af vælgerne - at de samme partier ikke tør risikere at lade deres vælgere selv være medbestemmende om EU og EU-traktatens fremtid.
Når alt kommer til alt er det jo netop de partier, der har ansvaret for, at vælgernes viden om EU-projektet ikke er god nok, og at partierne derfor er bange for EU-projektets fremtid.
For god ordens skyld blot dette: Jeg er tilhænger af det repræsentative demokrati og vil ønske, at politikerne fra mit parti - Socialdemokratiet - i Folketinget for fremtiden vil tage det ansvar på sig, som de er valgt til, og stemme om de politiske emner, der skal forme vores fremtid, herunder også EU-spørgsmål, når der ikke er tale om suverænitetsafgivelse.
Denne folkeafstemning bør derfor være den sidste i rækken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278