10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kræv afstemning

Kræv afstemning

Tirsdag, 30. oktober, 2007, 00:00:00

EU`s regeringsledere tør ikke sende traktaten til afstemning, fordi de frygter, at folk vil stemme den ned, som man gjorde i Frankrig og Holland i 2005

fra Folkebevægelsen mod EU`s faglige udvalg
Over 100.000 demonstrerede for nylig i Danmark mod forringelser af velfærden og den offentlige sektor. Flere hundrede tusinder demonstrerede mod forringelser af velfærden og den offentlige sektor i EU, da EUs regeringsledere mødtes bag lukkede døre i Lissabon for en uge siden.
Samtidig viser meningsmålinger konstant et folkekrav om at blive hørt om EU`s nye traktat.
Men EU vil ikke lytte til befolkningernes krav om demokrati og velfærd. Unionen lægger derimod fortsat en linje for hæmningsløs privatisering, markedsgørelse af den offentlige sektor og bureaukratisk kontrol på borgernes - børn, ældre, patienter og andres - bekostning. Det fastholdes i den fremtidige EU-stat, som den såkaldte reformtraktat er den fælles EU-grundlov for.
EU`s regeringsledere tør ikke sende traktaten til afstemning, fordi de frygter, at folk vil stemme den ned, som man gjorde i Frankrig og Holland i 2005.
Selvom indpakningen er fornyet, og varedeklarationen er ændret en smule, så er indholdet - og konsekvenserne for velfærden og arbejdsmarkedet - grundlæggende det samme.
Derfor vil vi i fagforeningerne - fra arbejdsplads til arbejdsplads - bringe budskabet ud: Kræv afstemning om traktaten - og stem nej!

Udsendt fra Folkebevægelsen mod EU`s landsmøde den 27.-28. oktober

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp