Uanset Khaders kreds af veltalende direktører, så er der en politisk virkelighed. Det et fravalg. Farvel Fogh

Når man skal vise sit hus frem til en køber, er det en god idé at have boller i ovnen. Det giver en uimodståelig duft af et hjem med kvalitet. Duftene fra ovnen renser så at sige luften, og tilfører den en dragende fortælling.
Hvem kender ikke toiletter, der dufter af citrongræs og fyrnåle? En vibrerende smuk luft, der får sit skær fra lavendelposer, der er hængt op rundt omkring. Man kan også købe en Ambiente Perfumo duftflaske, der indeholder æteriske olier, der holder tre-seks måneder. Jo duftindustrien er højtudviklet.
Måske er det dét, der har inspireret statsministeren, som onsdag udskrev valg 'for at rense luften på Christiansborg'. Fra første minut var det klart, at der er en betydelig duftudveksling mellem Naser Khader og Fogh.
Begge har kigget dybt i parfumeflaskerne, inden de fremlagde deres strategier for det kommende regeringssamarbejde. De har dog mindst et problem. Dufte husker man, og hele programmet er jo gammel parfume på nye flakoner. Hvad er så den særlige Fogh-odeur?
Skal man tro Helle Thorning Schmidt, handler valget mest om et gøre det bedre end Fogh. Velfærden skal gøres bedre, og der skal nok bruges lidt flere penge.
Det er for så vidt godt nok. Men det er jo helt uacceptabelt, at det stadig skal være en diskussion, om forholdene på sygehuse, plejehjem, børneinstitutioner fungerer.
Et socialdemokrati burde have et langt bredere velfærdsperspektiv, som løbende folder velfærdsbegrebet ud, og giver det nye vinkler og facetter. Opgøret med Fogh handler om meget mere end velfærd, noget miljø og en træt regering.
Det er bemærkelsesværdigt, hvad der er sket i Foghs regeringstid. Regeringen følger trop, når den vildt kompromitterede præsident Bush går i krig. Danmark er blevet en krigsførende nation i Irak og Afghanistan.
Antiterror-kampagnen, som Nyrup satte i sving, har ført til en lov og orden-mentalitet, der går ud over alle breder. Rettigheder og friheder er begrænsede. Regeringens lov og orden-budskabet følges op i Københavns gader, hvor unge kvæles i skyer af tåregas - folkets parfume.
- Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid, sagde Fogh i 2003. Siden er der kommet mange bemærkelsesværdige udfald, der har afsæt i en fælles Fogh/Kjærsgaardsk danskhed.
Budskabet er klart, verden er ikke mere indviklet, end at hvis man er udstyret med en regeringsautoriseret kanon, så er man godt rustet i en globaliseret verden.
Der mangler kun en kanon med de væsentligste danske dufte. Den skal nok komme, sådan som regeringen har spillet op. Årene under Fogh har været et voldsomt eksperiment med både velfærd, moral og vores omdømme.
Når valget kommer nu, er det fordi Fogh står over for flere alvorlige politiske bump på vejen. Den højprofilerede kvalitetsreform er i vanskeligheder. Danskerne, som de er langt flest, har fået nok af Dansk Folkepartis stadig mere skingre stemme.
Lige netop nu skulle regeringen havde meldt ud, hvordan den ville straffe kommuner, der har hævet skatten for at opfylde bare nogle af regeringens løfter.
Overenskomstforhandlingerne på vej. Regeringen har været ud med løfter, eksempelvis erklærede de flot, at de var rede til at skrive under på alle parolerne på demonstrationen under Folketingets åbning.
Det passer ikke, for der er ingen kære mor. Sagen om CIA-overflyvninger er heller ikke så god. Det bekymrer regeringen, at folk har fået færden af, hvad der er i vente.
Hvordan ender det så? Fornemmelsen er klart, at Fogh og Bendtsen får et gok, der er større, end de forventer. Spørgsmålet er, hvad effekten af Ny Alliance bliver. Men uanset Khaders kreds af veltalende direktører, så er der en politisk virkelighed. Det et fravalg. Farvel Fogh!