09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi vil stemme

Vi vil stemme

Tirsdag, 23. oktober, 2007, 00:00:00

Bag lukkede døre har EU-toppen forhandlet sig frem til et nyt dokument, der skal bane vejen for at gøre EU til en egentlig supermagt

fra landsledelsen i Kommunistisk Parti
På topmødet i Lissabon den 18-19. oktober har EU`s ledere gjort endnu et forsøg på at gennemtrumfe den nedstemte EU-forfatning.
Bag lukkede døre har de forhandlet sig frem til et nyt dokument, der skal bane vejen for at gøre EU til en egentlig supermagt. En supermagt, der kan opfylde de europæiske imperialistiske monopolers ambition om at skabe et EU, der kan spille en afgørende rolle på den globale scene, såvel politisk, som økonomisk og militært.
Det nye grundlag er den såkaldte Reform-traktat. Et dokument, der vil og kan det samme som den nedstemte EU-forfatning.
Vedtages den såkaldte Reform-traktat, mister vi vetoret på mere end 60 områder. Der åbnes op for en glidende afgivelse af suverænitet, hvor politikerne selv kan overføre magt til EU - uden at spørge befolkningerne og uden at skulle lave en ny traktat.
Den såkaldte Reform-traktat bliver markedsført som en traktat om åbenhed og demokrati, men er det stik modsatte. Den udhuler reelt demokratiet og undergraver bid for bid retten til national selvbestemmelse. Den såkaldte Reform-traktat adskiller sig kun fra forfatningen ved ikke at henvise til hymne og flag, indholdet er det samme.
Trods et markant flertal i befolkningen vil de ansvarlige politikere ikke udskrive folkeafstemningen. Det er åbenlyst, at de frygter et nej. I stedet sætter de hele maskineriet i gang: Foghs embedsmænd har fået en bunden opgave, de skal med juridiske spidsfindigheder levere argumenterne for at undgå en afstemning.
Kun gennem et massivt og vedvarende folkeligt pres kan vi sikre, at den såkaldte reform-traktat kommer til folkeafstemning.
Retningen for EU-modstanden er soleklar: Der er brug for en afstemning, og for at vi stemmer nej!
Derfor anbefaler vi alle gode kræfter:
* At slutte aktivt op om den konsekvente unionsmodstand.
* At gå aktivt ind i Folkebevægelsen mod EU`s underskriftindsamling.
* At møde frem på Folkebevægelsen mod EU`s 'Folkemøde for folkeafstemning', lørdag den 27. oktober kl. 15-18 på Valhøj Skole i Rødovre.
Vedtaget den 21. oktober 2007

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp