Kampagnen er i gang, vi gider ikke stemme, der er intet at stemme om. Ingen suverænitetsafgivelse. Bare et par små justeringer, rene bagateller

En tale blev holdt i Berlin. Taleren fandt, at byen var 'et historisk sted for diskussioner om Europas fremtid'.
Anders Fogh Rasmussen holdt talen på en kongres i Berlin holdt af ELDR, der er EU-partiet for liberale partier i Europa.
'EU som en liberal kraft i verden - de liberales rolle i Europa', lød overskriften. Man må nok sige, at det er en kraftig udmelding. Her er EU`s formål skåret ud i pap. EU er et redskab til at gøre hele verden liberal.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi en overstatslig organisation skal bruges til at føre en bestemt ideologi ud i livet. Det er det samme, vi ser på mikroplan i Danmark, når regeringens ministre går ind og retter i miljørapporter, fordi de ikke passer helt til den liberale dagsorden. Institutioner er til for, at de skal bruges til at fremme én ideologi. Sådan forstår man det.
Der er blevet vedtaget en ny traktat i Lissabon. Det er en copy paste-traktat i forhold til den sidste, som blev forkastet ved flere folkeafstemninger.
EU-spidserne tænker, at borgerne er som dem selv, nemlig godt trætte af at høre om den traktat - år efter år efter år.
Det begyndte i denne omgang i Nice i 2000. Kampagnen er i gang, vi gider ikke stemme, fordi der ikke er noget at stemme om. Ingen suverænitetsafgivelse eller sådan noget. Bare et par små justeringer, rene bagateller.
Ifølge Fogh er der ingen grund til en ny folkeafstemning i Danmark, også selvom den ellers blev aflyst i september 2005.
Men nu skal EU altså være 'en liberal kraft i verden'. Og måske skal Fogh være formand for EU.
Rygterne går. Blair er også på tale. Begge er dog enige: 'Intet menneske er en ø. Menneskerettigheder kan aldrig affærdiges som `indre anliggender` i noget land', som Fogh sagde det til sine fellow Liberals i Berlin i torsdags.
Fogh tager her fat i det store skifte i verdenspolitikken, der slog igennem i forhold til Jugoslavien og siden i Irak, Afghanistan med videre.
Denne ret til intervention opstår, fordi de individuelle menneskerettigheder defineres som universelle. Og i et globaliseringsperspektiv går disse rettigheder forud for folkeretten, som fastlagde suverænitetsprincippet.
Det er på en måde et verdensborgersamfund, hvor nogen kan bestemme over andre, fordi de har en universel ret til det. Det vi ser i kølvandet af dette skifte er, at skellet mellem inden- og udenrigspolitik sløres, ligesom forskellen på krig og fred.
Det er jo ikke sådan, at nationalstaternes gamle systemer og tænkninger var ideelle, men man kan måske sige, at der var mere demokrati i dette system. Større mulighed for folkelig indflydelse.
Det der sker, når 'de indre anliggender' er blevet et anliggende for alle, er, at uligheden bliver en endnu større magtfaktor. Det er jo tydeligt, at USA og dets koalitioner, sætter vidt forskellige standarder for menneskerettigheder, alt efter situationen.
Det er den stærkes ret. Så de rettigheder, de håndhæver, er meget lidt universelle. USA forsøger at vælte regeringer, der er demokratiske samtidig med, at de støtter andre regimer, som er fascistiske.
Afsættet for de universelle rettigheder er økonomisk liberalisme. Det var det, Fogh slog til lyd for i Berlin: 'Frie markeder, fri mobilitet, fri handel - alle forudsætninger for vækst, velstand og fremskridt'.
Ifølge Fogh er liberalismen naturlig for mennesket. I og med at EU er en liberal kraft i verden, har Foghs logik skabt en enhed af menneskets natur og EU.
Store slag venter forude for det universelle verdensborgerskab. For, som han sluttede i den historiske by Berlin: 'We are all Liberals - so let us BE liberals'.