En højt uddannet 65-årig får i disse år udbetalt godt 370.000 kroner årligt. Det er 7,5 gange så meget som den gennemsnitlige ufaglærte

af Christian Juhl, formand for 3F i Silkeborg, folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjylland
De, der er tilhængere af kræfternes frie spil, regner altid med, at det er de andre, der skal tabe spillet. Uligheden bliver ved med at vokse, og forskellen mellem rig og fattig i Danmark er den største i 42 år. Selv om samfundet aldrig har været rigere.
Ulighed er ikke godt for samfundet og for menneskers mulighed for at leve et godt liv. Lad mig blot nævne fire eksempler:
* Børn af velbjergede forældre står stærkt i skolen. De ligger klart foran de ufaglærtes børn ved folkeskolens afgangsprøve. Og på erhvervsuddannelserne falder hver tredje elev fra på grund af dårlige skolekundskaber.
Ved folkeskolens afgangsprøve i årene fra 2002 til 2004 lå ufaglærtes børn cirka 1,5 karakterpoint lavere i dansk og matematik end de højest uddannedes børn.
* Danskernes pensionsformuer vokser. Men det gør ulighederne blandt de ældre også. Det kan tydeligt ses på pensionen, hvis man ofte har været syg eller arbejdsløs i de aktive år. Eller hvis man ryger helt ud af arbejdsmarkedet i utide.

Uddannelse og job er udslaggivende
En højt uddannet 65-årig får i disse år udbetalt godt 370.000 kroner årligt. Det er 7,5 gange så meget som den gennemsnitlige ufaglærte, der får små 50.000 kroner årligt oven i folkepensionen.
* Ikke alle belastes lige meget af deres arbejde. Det er i høj grad uddannelse, der sætter skel. Næsten dobbelt så mange lavt uddannede som højtuddannede har for eksempel et arbejde, der er præget af ensidige gentagelser, skæve og forvredne arbejdsstillinger og tunge løft.
Hver femte ufaglærte kvinde har tegn på slidgigt i 40-års alderen. Det bør ikke undre. Heller ikke, at lige så mange forlader arbejdsmarkedet som førtidspensionister. Vi kan halvere antallet, der sendes på førtidspension på grund af arbejdsmiljøet. Det kræver langt mere fokus på dem, der knokler hårdere end de fleste.
* Den dårligst uddannede tredjedel af befolkningen lever næsten fem år kortere end den bedst uddannede gruppe. Danmark mister 110.000 leveår hvert år, fordi de dårligere stillede samfundsgrupper dør før de bedrestillede. Middellevetiden på Nørrebro er 71 år. I Søllerød er den 81 år.

Vi ønsker jo ikke uligheden
Nogle borgerlige politikere har forsøgt sig med liberale tanker om, at det er sundt for samfundet med større ulighed.
Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjorth-Frederiksen har hurtigt sat dem på plads. Ikke fordi de er uenige (for det er en typisk liberal tankegang), men fordi de ved, at danske vælgere ikke synes om ulighed.
Og det varer ikke længe, før danskerne skal stemme om en ny regering. Velfærd, ordentligt arbejde og gode uddannelser til alle er det vigtigste bolværk mod øget ulighed.
Skattelettelser, privatiseringer og uhæmmet globalisering styrker uligheden. Hvor svært kan det være at vælge - selv for rige danskere?