Enhedslisten kan altså ikke have en spidskandidat, der taler imod, at unge muslimske piger kan deltage i sport og integreres via idrætsklubberne

af Jakob Lindblom, Enhedslisten Århus
I Arbejderen den 12. oktober hævder bestyrelsen i Enhedslisten i Odense, at Asmaa ikke har udtalt sig i strid med listens program. Dette er desværre ikke sandt.
Blandt andet kan nævnes et læserbrev i Kristeligt Dagblad, hvor Asmaa fremførte synspunkter i klar modstrid med Enhedslistens kamp for ligestilling og opgør med kønsroller ved at hævde, at islam definerer og anerkender forskellene mellem kønnene, både de biologiske (som dårligt lader sig bekæmpe), men også de mentale og psykiske, hvilket er i lodret modstrid med Enhedslistens politik, hvor kapitalismen og patriarkalske strukturer former de kønsroller, der eksisterer i dag, og som vi kæmper for at frigøre individerne fra.

Kønsforskelle
For at yde Asmaa retfærdighed så tillad mig et lidt langt citat fra Kristeligt Dagblad 5. august 2005:
'Som muslimsk kvinde vil jeg åbenlyst erklære, at jeg på ingen måde vil kæmpe i lighedens navn. At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent.
Som muslim vil jeg i stedet opfordre kvinderne til at kæmpe for ligestilling mellem kønnene med forskellene taget i betragtning. Vi skal som forskellige køn ikke arbejde eller kæmpe for at indtage hinandens roller, men fordele arbejdet ud fra forudsætningerne med målet at supplere hinanden.
Med islam bliver realiteterne taget i betragtning. Kønnene bliver set på som to forskellige køn med forskellige forudsætninger. Islam fordeler derefter opgaverne for dermed at komme ligestillingen til livs. Dette skal dog ikke forstås som den traditionelle opdeling med, at kvinder bliver hjemme og ikke har mulighed for at være på arbejdsmarkedet.'
Et andet kritikpunkt er sammenblandingen af religion og politik, som når Asmaa udtaler, at koranen er rettesnor for hele hendes gøren og laden, herunder altså også hendes politik som for eksempel i Information den 31. maj 2003:
'For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til.'

Ikke rollemodel
Værre er det, at Asmaa ikke er nogen positiv rollemodel for unge muslimer, da hun ikke vil tage afstand fra sharia og det undertrykkende kønssyn, som citaterne og brugen af tørklæde viser. Sagen er jo, at tørklædet har en enorm symbolik uanset, om det bæres frivilligt.
Den hyppigste religiøse grund er, at kvinden skal tildækkes for ikke at friste mandens begær, og at det kun tilkommer familien at se kvinden, hvilket da er patriarkalsk om noget.
Visse indvandrergrupper bruger desuden tørklædet sociologisk til at udstille familiens ære. Døtre fra pæne familier skal helst bære tørklæde, hvilket lægger et enormt pres på den enkelte pige, da familiens kollektive ære afhænger af hende. Dermed virker tørklædet også stigmatiserende for de piger (og deres familier) der har fravalgt tørklædet.
Det er disse symbolske betydninger og citater som de ovenstående, som har fået islamister som Islamisk Trossamfund til at anbefale Asmaa, hvilket gør Asmaa uegnet som spidskandidat og rollemodel for unge muslimer.
Sagen er jo, at muslimer er lige så forskellige som alle andre mennesker og islam praktiseres lige så forskelligt. Her kan Enhedslisten altså ikke have en spidskandidat, der taler imod, at unge muslimske piger kan deltage i sport og integreres via idrætsklubberne, som Asmaa også har gjort det i ovenstående Informationsinterview med ordene: 'Når du smider dig efter en håndbold, kan man se visse dele af din krop, og det må man ikke ifølge islam.'