Den nyeste fuphistorie, man binder os på ærmet, er den menneskelige skyld i jordopvarmningen
af Albert Hauser, pensioneret maskiningeniør, Tørring
Jeg skrev tidligere om en lille eksklusiv klike, der holder hele jordens befolkning som arbejdsslaver, og om diverse foreninger, der kæmper mod dette svineri.
Nøjagtig som fortidens konger og paver gebærder nogle psykopater sig, som det passer dem, og det altovervejende flertal af klodens befolkning finder sig i det, fordi de fleste ikke ved bedre, narkotiseret af de monopoliserede mediers løgne.
Nogle deltager i det opreklamerede forbrugerræs, og nogle vil gøre de mægtige kunsten efter, fordi de selv har en lille psykopat i maven.
Latterligt nok tilhører vi alle et overvældende flertal i forhold til de få magthavere - men lader os trække rundt ved næsen i deres manege, og man får af og til lyst til at smide nogle håndgranater, som engang en af mine arbejdskammerater yndede at udtale.
Opreklameret hysteri
Den nyeste fuphistorie, man binder os på ærmet, er den menneskelige skyld i jordopvarmningen. Klimaændringer styres af naturen siden tidernes morgen, som viden om tidligere is- og tropetider nu også kan bevises via de i arktiske områder opborede isprøver. Desuden kan man måle vores naboplaneters samtidige opvarmning, hvor der mig bekendt ikke findes nogle miljøsvin.
Vores forening www.difoet.dk holder flere internationale, alternative fagblade, der modsat de officielle videnskabelige magasiner tør skrive det, som de andre tier om.
Således har det tyske blad 'raum&zeit' og det australske NEXUS igennem flere år advaret mod det tiltagende klimahysteri.
Flere danske forskere, som for eksempel Henrik Svensmark fra det danske ruminstitut, eller utallige klimaforskere i andre lande, som vi så i TV, og to tysk/russiske forskere, som 'diføt' inviterede til København, siger alle det samme.
Men nu har FN`s politikere og Al Gore`s skrækfilm cementeret den ultimative sandhed, at vi er syndere, nøjagtig som i middelalderen, hvor paven kunne indkassere aflad mod at redde borgeren fra helvedesilden.
De ovennævnte blade har i mellemtiden fundet ud af, hvor hunden ligger begravet - man vil trods vores og andre internationale foreningers viden om forureningsfri og billig energi igen ruste op til atomenergi!
Hvem gavner det
Ved at trække det gamle øg ud af stalden, kan man nemlig igen tjene kassen, idet uranprisen siden 40`ene er steget til det tolvdoppelte, og atomindustrien var - bortset fra i Frankrig - ikke længere populær. Men Nicolas Sarkozy presser allerede Angela Merkel til, at Tyskland skal gøre som Frankrig.
Også de norske atomtilhængere vejrer morgenluft, og minister Maud Olfsson vil investere 13 milliarder i svensk atomindustri, efter vi endelig havde neddroslet Barsebäk.
De i min tidligere artikel omtalte billige og kraftfulde energier holdes hemmelige til fremtidigt våbenbrug, og vores egen forskning bliver selvfølgelig helt til grin, da vore lommepenge ikke rækker ret langt, når offentlige forskningsmidler spærres effektivt og globalt.
Her fortalte Henrik Svensmarks medforfatter, Nigel Calder til bogen The shilling stars en sandhed i TV. Såfremt man i dag ønsker offentlige forskningsmidler - uanset om man undersøger lopper eller pindsvin - så skal man lige tilføje en sætning om den menneskelige skyld i klimaændringen - ellers får man ikke noget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278