Jeg tror ikke, vi vinder over taliban eller stopper dem, men vi gør en væsentlig forskel, indtil det afghanske styre selv er klar til at lave fred i landet

fra Niels Kristian Brinth Nielsen
Til Henning Sørensen, Grenaa.
Jeg har set dit indlæg i Arbejderen (27. september) efter en opfordring fra en god kammerat.
Jeg har ikke mistet begge ben, men blev lam fra navlen og nedefter. Jeg kommer ikke til at gå igen. Derudover har jeg næsten konstante smerter, på grund af at jeg fik fragmenter langt ind i kroppen.
Det med at jeg var kommet langt væk fra Gud skyldes ikke, at jeg var med i krigen. Tværtimod. Krigen bragte mig og mange af mine kammerater tættere på Gud. Gud var tilstede dernede og hjalp os også. En af de kampe vi skulle i. Vi vidste, at det ville blive til kamp mellem os og fjenden. Jeg bad til gud om, at han ville være med os den nat. Det var han i hvertfald også. Der, hvor taliban normalt var 200-plus mand hver eneste nat året rundt, var der ikke en eneste den nat. Jeg er sikker på, at Gud havde ændret det netop den dag.
Grunden til at jeg var kommet langt væk fra Gud er, at jeg ikke kom i nogle kristne sammenhænge, mens jeg var i militæret i 'dk'.
Jeg er sikker på, at der er en mening med, at vi er i krig nede i Afghanistan. Der står også skrevet i bibelen 'der er en tid til krig...'. På grund af at vi er dernede på 'ørkenpatrulje' har gjort, at taliban har ændret deres taktik i hele landet. Fra at de før truede sig til alle ting, og hvis de ikke fik det, eller folk ikke makkede ret, henrettede de dem. Det sker meget sjældnere nu. I de fleste tilfælde betaler de endda for tingene. Den almindelige afghaner er glad for, at vi er der. Men vil ikke have både os og taliban på samme tid. Der er også langt imellem, at talibanere stammer fra Afghanistan. De fleste kommer fra Pakistan og Iran. Man regner med, at der er under ti procent talibanere tilbage fra Afghanistan.
Vi slår heller ikke alle fjender ihjel. Før de kampe, man kan forudse, opfordrer vi dem til overgivelse, hvilket de fleste tager imod. Derudover får de alle sammen en håndværksmæssig uddannelse i form af tømrer, smed, murer, bager med mere.
Det med de 419 præster og militærnægterloven har jeg ikke hørt noget om. Jeg tror heller ikke at vi kommer til det. Begge mine søstre har også gået her, og en enkelt svoger plus de minimum 50 andre jeg kender, der også har gået her. Og der er ikke nogle, der har sagt det til mig. Nogle af dem er også soldater og to er blandt andet også blevet såret i krig. Jeg vil ikke advare nogle mod militæret. Hvis folk spørger til det, vil jeg gerne opfordre dem til at blive udsendt, men det er ikke alle, der har godt af at komme i krig. Det er ikke altid rart at være i krig, men jeg ved, at det gør en meget stor forskel for befolkningen i Afghanistan, og at de er meget glade for, at vi er der. Det giver dem også meget bedre levevilkår at vi er der.
Desuden har jeg også kunnet tale et af deres sprog (pasthu som de blandt andet snakker i syd). Men har desværre glemt det meste under indlæggelsen, og jeg kender også nogle danske afghanere fra Syd-Afghanistan, som jeg har snakket en del med, og de har også kontakter derned til.
Fred er en god ting, men nogle gange er der nødt til at være krig for at blive fred. Afghanistan har været i borgerkrig i 26 år, før vi kom dertil. Og vi er med til at stoppe den. Jeg tror ikke, vi vinder over taliban eller stopper dem, men vi gør en væsentlig forskel, indtil det afghanske styre selv er klar til at lave fred i landet.