Regeringen er i færd med ¤¤at udarbejde en plan for udbud af egnede trafik-opgaver samt vurdere mulighederne for en hel eller delvis privatisering af DSB¤¤

af Arne Lund, trafiksekretær for Enhedslistens Folketingsgruppe
Så gør regeringen sig atter klar til at sælge ud af fællesejet. Denne gang gælder det DSB, som regeringen ikke kan få solgt hurtigt nok. Rask skal det gå, og det i en sådan grad, at Transportministeriet indgik en aftale med et konsulentfirma om udarbejdelse af forskellige markedsmodeller - inden Finansudvalget havde godkendt kontrakten samt et honorar på 12 millioner kroner.
Inden han gik af, sagde daværende transportminister Flemming Hansen, at formålet er 'at styrke DSB`s konkurrenceevne. I de kommende år vil en stadig større del af togkørslen blive sendt i licitation - og her vil DSB være friere stillet som aktieselskab'.
Flemming Hansens afløser fører stafetten videre. Selvom Jacob Axel Nielsen ikke tidligere har beskæftiget sig med trafik - bortset fra hans egen BMW - så er han fuldt loyal overfor partilinien, og den dekreterer som bekendt endnu mere konkurrence. Og da en ung og ivrig minister har brug for at vise, hvad han kan, mon så ikke han vil sætte turbo på salget af DSB.
Forinden skal han blot lige have solgt Banedanmarks Entrepriseafdeling, og dét har Flemming Hansen ikke kunnet klare, i de seks år han har været minister. Årsag: Dansk Jernbaneforbund har afvist alle forslag til ordninger for 150 tjenestemænds overgang til pension.
Et salg af Banedanmark Enterprise vil være en forprøve på et muligt salg af DSB, så derfor er det kun at håbe, at fagforeningen holder fast, og derved er med til - sammen med andre gode venstrekræfter - at forpurre salget.
Det er imidlertid ikke kun DSB, der ligger Hansen og Nielsen på sinde. Det handler i høj grad om ideologi og om at tilfredsstille de utålmodige superliberalister i regeringspartierne og hos CEPOS. Sidstnævnte har længe hånet Fogh for, at Nyrup udliciterede for 37 milliarder kroner mod Foghs otte milliarder kroner.
I et aktstykke til Finansudvalget fra den 22. august ansøgte Flemming Hansen - på forventet efterbevilling - om 12 millioner kroner til finansiering af analyse af markedsorientering af jernbanesektoren.
Regeringen er nemlig i færd med 'at udarbejde en plan for udbud af egnede trafikopgaver samt vurdere mulighederne for en hel eller delvis privatisering af DSB'.
Oprindelig var det meningen, at DSB skulle sælges efter Post Danmark-modellen, det vil sige, at staten sælger 25 procent, og nedbringer, i løbet af en kortere årrække, sin ejerandel til under 50 procent.

Tidligere fiaskoer
Denne ide er imidlertid løbet ind i stor modstand hos især Dansk Jernbaneforbund, der ser salget som en voldsom forringelse for sine tjenestemandsansatte medlemmer.
'Sælger staten blot én millimeter mere end de 25 procent og tvangsudliciteres tjenstemændene, vil vi kræve tre års rådighedsbeløb og pension udbetalt straks', siger forbundsformand Ulrik Salmonsen. I alt 12-15 milliarder kr kroner der formodentlig overstiger, hvad staten får ind ved at sælge 25 procent af DSB.
Flemming Hansen indså, at DSB ikke kan sælges på samme måde, som han solgte Post-Danmark og Københavns Lufthavne. Begge har været dundrende fiaskoer, og har bragt planerne om privatisering af statens virksomheder i miskredit i store dele af befolkningen.
Heller ikke Arrivas overtagelse af de midt- og vestjyske baner, har været en ubetinget succes, og alt dette vil Flemming Hansen og nu Jacob Axel Nielsen gøre meget for at undgå.
Derfor ansøgtes Finansudvalget om de nævnte 12 millioner kroner for, at et konsulentfirma kan finde frem til, 'hvordan man gennem en konkurrenceudsættelse kan frigøre og udnytte forretningsmæssige potentialer og en højere grad af effektivitet for alle driftsaktiviteter, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, under den forudsætning at den trafikale betjening og service i forhold til passagererne overordnet set sikres opretholdt'.

Konkurrence
Så er der ikke lovet for meget, og slet ikke noget ministeren og regeringen kan blive hængt op på siden hen.
At det forholder sig således, bekræftes af de svar Flemming Hansen gav Enhedslistens Frank Aaen. I svarene placerer Flemming Hansen sig mellem alle de stole, der er muligt, og lover på den ene side, at alt bliver godt, men - mellem linierne - bestemt også det modsatte.
Et eksempel. Frank Aaen spørger 'hvorvidt opdelingen med de mange aktører, der i dag fungerer i den kollektive trafik i eksempelvis hovedstads- og Øresundsregionen, bidrager til den ønskede effektivitet og koordination'.
Hertil svarede Flemming Hansen: '!et stigende antal aktører (medvirker) ikke i sig selv til at fremme effektiviteten i den kollektive trafik. Men et stigende antal aktører kan være en nødvendig forudsætning for at fremme en konkurrence, som i sig selv indeholder større positive effekter end ulemperne ved det øgede antal aktører'.
Ellers lægges der op til, at DSB risikerer at miste råderetten over stationer, rullende materiel med videre, og at DSB vil blive reduceret til én togoperatør blandt (flere) andre.
Ligeså slemt er det, at offentlighedens indseende og kontrol med hvad der foregår i DSB, 'vil afhænge af den fremtidige organisationsform for virksomheden. Det kan spænde fra uforandret selvstændig offentligt ejet virksomhed til en fuld privatiseret virksomhed, hvor der gælder de samme regler som for andre private virksomheder'.
Da regeringen jo for tiden uddeler 'gaver' til alle og enhver, ville Flemming Hansen også være med.
For at berolige de nervøse, der endnu ikke har fattet privatiseringens velsignelser, sagde han 'at hvis det skulle vise, at statsdrift kan opfylde alle målsætningerne og herunder er bedst og billigst, så har jeg ingen problemer med at sætte videre konkurrenceudsættelse i bero'.
Vi får se, om det holder.