I en del af vores folkeskoler er der ordblinde børn/unge, som ikke modtager den undervisning, som minister-en siger, alle har ret til.
af Christian Christensen, Esbjerg
Alle har ret til undervisning, dette har landets kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder (V) op til flere gange fortalt den danske befolkning.
Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at alle har ret til undervisning. Men så hører enigheden også op, for jeg mangler handling bag hans pæne ord.
Nu er det således, at jeg har kendskab til, at i en del af vores folkeskoler er der ordblinde børn/unge, som ikke modtager den undervisning, som ministeren siger, alle har ret til.
Hvorfor gør de så ikke det? Det gør de ikke, fordi de ikke får den specialundervisning, som den enkelte har brug for. Ligeså kan de ikke få bevilget en IT- rygsæk, som kan hjælpe disse ordblinde til at lære at læse, skrive, stave med videre. Nu er det således, at når der søges et hjælpemiddel som IT-rygsæk, så skal ansøgningen ske til den respektive PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Men da der ingen penge er afsat til noget sådant fra regeringens og dens støtteparti, Dansk Folkepartis side, ja så gives det ene afslag efter det andet.
Og dermed tabes de ordblinde børn/unge på gulvet. Derfor skal jeg på det kraftigste opfordre regeringen og Dansk Folkeparti til at få afsat nogle flere penge til vores folkeskoler, således at alle får den undervisning, som undervisningsminister Bertel Haarder flere gange har fortalt, at alle har ret til.
I burde også samtidig huske på, at der skal være plads til alle i vores samfund, også de handicappede, når det gælder retten til undervisning. Det undrer mig meget, hvordan Dansk Folkeparti blandt andet kan sige: Vi er til for de svageste i samfundet.
For det kan de umuligt være, når de ikke har sørget for flere penge til det ovennævnte område.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278