Der er i forvejen skåret helt ind til benet, og bestyrelsen diskuterer helt ned i detaljer, om de for eksempel kan spare på solcreme

fra forældrene i Saxogården, København
Hvordan kan der blive indført skattelettelser på landsplan, når vuggestuebørn ikke kan få varm mad hver dag? Det er bare et af de spørgsmål, forældrene i Saxogården stiller sig selv i disse dage, hvor Københavns Kommune står for at skulle spare 265 millioner over fire år på institutioner og skoler.
Besparelserne får meget håndgribelige og helt uacceptable konsekvenser for kommunens daginstitutioner, og vi som forældre til disse børn er ikke bare vrede, men skuffede.
Vi er skuffede over, at man i et af verdens rigeste samfund ikke kan skubbe midlerne derhen, hvor de behøves. En anden skuffelse er, at de besparelser, der var på bordet sidste år og blev taget af igen, nu atter serveres som en meget ildelugtende hovedret.

Absurde besparelser
Vi forældre vil gerne bevare en tålelig hverdag i institutionerne med et acceptabelt antal voksne, der har tid til at give omsorg og tage hensyn til det enkelte barn.
Kommunen har råd til at imødekomme vores krav, men kan ikke - nogle ville sige vil ikke - på grund af de økonomiske omstændigheder den er pålagt af regeringens skattestop og hånd i hanke-tilgang til den kommunale økonomi. Hvis man tager de højt profilerede skattelettelser med i sine overvejelser, så bliver nedskæringerne blot endnu mere absurde.
Hvordan kan der komme skattelettelser på landsplan, når vuggestuebørn ikke kan få varm mad hver dag, og fritidshjemsbørn ikke kan starte morgenen trygt på deres eget fritidshjem, inden de skal i skole, men i stedet skal afleveres på et opsamlingssted for hele bydelens skolebørn?
Hvordan kan der komme skattelettelser, når der end ikke er råd til et vikarbudget ved sygdom?
Hvordan kan der komme skattelettelser, når børnehavealderen sættes permanent ned fra tre år til to år og ti måneder?
Hvordan kan der komme skattelettelser, når Saxogården i forvejen er skåret helt ind til benet, og bestyrelsen diskuterer helt ned i detaljer, om de for eksempel kan spare på solcreme.

Sig stop
Vi føler os låst fast - vil som sådan gerne betale mere for at give vores børn en god hverdag, men må ikke på grund af skattestoppet, der nu er en skattelettelse.
Der må være nogen, der på et tidspunkt siger stop, og ikke bare glædes over, at de stagnerede skatter giver råd til flere røde bøffer eller en opgradering af mellemklassebilen. Det handler om noget så gammeldags som solidaritet og socialt ansvar. Det handler om politiske prioriteringer, der tager hensyn til mennesket, og hvor man vurderer behov fra sag til sag, og ikke lader sig låse fast af kontrakter om dette og hint.
Hvis samfundets børn går for lud og koldt vand alene i en nedslidt daginstitution - så er kontrakten brudt, og det er på tide at genforhandle og ikke stædigt holde fast. Det er også politisk lederskab at have modet til at erkende, at nu har denne politik gået sin gang, og det er tid til fornyelse.

Derfor:
Københavns forældre - Støt op!
Københavns Kommune - Læg pres!
Regeringen - Skift kurs!