03 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fra Fredsvagten

Fra Fredsvagten

Onsdag, 12. september, 2007, 00:00:00

Som situationen er i dag, må vi nok stå der mange år endnu - så vi har brug for dig

af Peter Henning, Helsingør, medlem af Aldrig mere Krigs bestyrelse
Et svar til Betty Nielsen og Holger Terp (Arbejderen den 7. september).
Nej, vi lever i bedste velgående. Den 19. oktober har vi været på pladsen hver dag i seks år. Da vi startede stod vi på Christiansborg i 15 timer og altid mindst to ad gangen. I dag står vi 'kun' otte timer og ofte alene.
Det store flertal er i dag enige med os, og vi har ingen diskussioner om, hvorfor vi står der. Der er ingen mere, der ryster på hovedet af naive demonstranter - heller ikke forbipasserende politikere.
I forhold til de øvrige medier har Arbejderen skrevet om os - men for lidt. Jeg tror, at for eksempel Politiken intet har bragt om Fredsvagten siden den 7. januar i år - og da var det nærmest en misinformation. Journalisten hed Davidsen Nielsen og snakkede slet ikke med mig, og derfor er jeg stadigvæk i gang med Politikens 'læsernes redaktør'!
Du er velkommen til at være fredsvagt. En vagt er på to eller tre timer. Det er ret interessant. Du kan få gode diskussioner - med gæster eller medvagter. Der kommer mange turister - især kinesere! Men også flere og flere russere. Der er mange kontaktmuligheder - hvis du vil.
Som situationen er i dag, må vi nok stå der mange år endnu - så vi har brug for dig. Du kan ringe til Thorleif 36163891 eller besøge os, bedst mellem 10,30 og 17,00. Velkommen!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp