Vi mangler hænder, hedder det fra én kant. Fra en anden lyder det - vi mangler hoveder. Hoved og hænder er de to mest efterspurgte legemsdele

Samfund kan være nogle løjerlige nogen. At stå og kigge ned i en myretue vækker uundgåeligt en undren i én - hvordan får de det dog til at løbe rundt.
Småkravlet bærer ind og bærer ud. Samfundet vokser og vokser. Hen ad vejen bliver der flere arme og ben, hvis man ellers kan sige, at myrer har arme. I hvert fald har ingen nogensinde hørt klager fra en myretue - vi mangler hænder, vi mangler hoveder.
Var det tilfældet ville nogen iblandt os nok foreslå, at tuen skal brændes ned, inden galskaben breder sig.
Hos os i det menneskelige samfund er det en helt anden sag. Her foregår mange uforståelige ting og mærkelige fænomener.
Toppen i samfundet har udviklet nogle logikker, som hvis de forekom i dyreriget, straks ville få højstatus som katastrofeforskning. Men sådan er det ikke.
Regeringen - og en hel del eksperter - synger med. Det hele er godt hjulpet på vej og holdt oppe af medierne, der ikke forstår, at der kan stilles spørgsmål ved de besynderlige logikkers fænomen.
Vi mangler hænder, hedder det fra én kant. Fra en anden lyder det - vi mangler hoveder. Hoved og hænder er de to mest efterspurgte legemsdele.
Hænderne og hovederne skal ud og arbejde. Hovederne skal være innovative og kreative. Hænderne skal ud og made vores ældste medborgere i den ene ende og vaske dem i den anden.
Bliver nogle af de nævnte dele syge, så er der ikke rigtig plads til dem på sygehusene, som er dybt specialiserede ikke blot i øre, øjne, fødder, knogler og så videre.
De er også specialiserede så benene kan bliver ordnet i Gentofte, hovedet i Odense og hænderne på Herlev. Arbejdsdelingen har på den måde sine fordele og ulemper.
Bærerne af den besynderlige logik bruger ikke så meget hænderne. De er mest til hovedet, fordi det er finere, og fordi det håndfri arbejde ofte giver en bedre hyre eller honorar.
Der er status i hoveder. Det ene hoved kan jo næppe erstatte det andet. Hoveder har nemlig personlighed og identitet.
Hænderne derimod - deres arbejde er vigtig nok, bevares - har ikke noget hoved. Hænder kan skiftes ud, det ene sæt kan være lige så godt som det andet, hvis bare de gider.
Den politiske dagsorden er præget af at skaffe hænder og hoveder.
Skattereformen med skattelettelser fra den øvre tredjedel og op er begrundet med, at der skal skaffes hænder, selvom det overvejende er hovederne, der får glæde af skatteaftalen. Det er en aftale helt uden hoved og hale, som det hedder.
Det er på tide, at det hele menneske bliver sat på dagsordenen. En udvikling af det danske samfund, som alle mulige andre, handler i høj grad om at få hænder og hoveder til at hænge sammen. Det er vejen frem for udvikling af økonomien, et sjovere og sundere samfund m.v.
Vi hører, at der ikke er råd til det ene eller det andet. Men dog, men dog. Det største problem i det her land, som i alle andre, er det enorme ressourcetab, der opstår af den brutale adskillelse af hænder og hoveder.
En adskillelse der er baseret på privatejendomsretten og det borgerlige samfunds klassebaserede arbejdsdelinger. Kampen for det hele menneske er modborgerligt.