For de øvrige fredsbevægelser gælder det, at de kun kan finde tid og lyst til at vedligeholde en hjemmeside. Det gør så Dagbladet Arbejderen endnu mere nødvendig

af Betty Nielsen og Holger Terp, Hvidovre
Lotte Rørtoft-Madsen udtaler til Arbejderen 1. september, at 'I 1990 er fredsbevægelsen slet ikke opbygget'. Hvad for et land taler hun om?
Udsagnet røber et forbløffende ukendskab til den danske fredsbevægelse. I 1990 var der:
Aldrig mere Krig, grundlagt 1926, Danske Læger mod Kernevåben grundlagt 1983, Fredspædagogisk Værksted, grundlagt 1986, Fredsskattefonden, grundlagt 1990, Gymnasielærere for Fred og Gensidig Forståelse, grundlagt 1983, Kvinder for Fred, grundlagt 1980, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed grundlagt 1915 Militærnægterforeningen, grundlagt 1967, Pax Christi, grundlagt 1990, Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed, grundlagt 1974.
Man kan dertil indvende, at murens fald, Sovjetunionens begyndende opløsning og forskellige nedrustningsaftaler bevirkede, at mange fredsgrupper manglede begrundelser for deres arbejde lige i den tid.
Et oplagt eksempel på den pludselige afmatning er, at adskillige af de eksisterende fredstidsskrifter gik ind internationalt såvel som i Danmark, eller de fusionerede med hinanden. Det gjorde så betydningen af en avis som Dagbladet Arbejderen endnu større. Her blev trykt de ting, andre medier ikke gad beskæftige sig med.
Alle fredsgrupper protesterede mod Golfkrigen i deres tidsskrifter. Nej til Atomvåben ophørte i 1990 på grund af uenighed om Golfkrigen. En gruppe herfra startede det fremragende tidsskrift Argument.
Fredsvagten ved Christiansborg grundlagt i april 1990 holdt cirka et halvt år, fordi den ikke magtede at få de etablerede fredsgrupper med på ideen.
Man kan argumentere for, at nogle af disse fredsgrupper var eller er borgerlig liberale; og at kun Samarbejdskomiteen repræsenterede en anelse socialistiske holdninger, men at hævde, at der ikke var en fredsbevægelse i Danmark i 1990, er lodret forkert.
Man kan så ærgre sig over, at alle de ikke organiserede, som var modstandere af Golfkrigen, ikke tilsluttede sig de etablerede fredsgrupper, men det er en helt anden diskussion.
I dag har vi i Danmark kun to trykte offentlige fredstidsskrifter, nemlig Kvinder for Freds 'Køkkenrullen' og Militærnægterforeningens 'NB'. Desuden er der Danske Læger mod Kernevåben, hvis artikler nu kun bringes i den svenske tilsvarende organisations blad.
For de øvrige fredsbevægelser gælder det, at de kun kan finde tid og lyst til at vedligeholde en hjemmeside. Det gør så Dagbladet Arbejderen endnu mere nødvendig. I øvrigt skal Dagbladet Arbejderen roses for sin dækning af fredsbevægelsernes aktiviteter fra 1990 og fremefter.