Fem cubanere har til september siddet ni år i fængsel i USA. De fem cubanere ville optrævle de terrorist-grupper, der straffrit opererede mod Cuba fra USA

af Ricardo Alarcn
Sammenbruddet i Sovjetunionen og i det politiske og økonomiske system, det stod i spidsen for, fremkaldte en vældig begejstring, der styrkede troen på kapitalismens endelige og definitive sejr både i højre, men også i venstre kredse underordnet dette fejlslagne projekt .
Der blev talt med store ord om Berlin-murens fald, og kun få gjorde sig klart, at Caracazo samtidig fandt sted. Da de forarmede masser den 27. februar 1989 strømmede ud på gaderne i Venezuelas hovedstad i protest mod Den Internationale Valutafonds (IMF) uhyrlige diktater og blev brutalt massakreret, var de vestlige medier bemærkelsesværdige tavse.
Det var imidlertid startskuddet til en proces, som ingen længere kan ignorere: Den neo-liberale økonomiske models fallit samt dens politiske ansigt i form af et fingeret 'repræsentativt demokrati', som Washington har tvunget ned over hele kontinentet.

Regeringer falder som korthuse
Alt imens der tales om 'historiens afslutning' er der over alt i Latinamerika dukket nye revolutionære forkæmpere op, som har ført den sociale kamp frem til usete højdepunkter.
Regeringerne i Argentina, Ecuador og Bolivia er faldet sammen som korthuse eller er blevet besejret i efterfølgende valg som for eksempel de nye regeringer i Brasilien og Uruguay, der kom til magten gennem en koalition, ledet af traditionelle venstrekræfter.
I dag styrkes de revolutionære processer i Venezuela og Bolivia, hvor staten har nationaliseret de tidligere udenlandske monopolers besiddelser, og millioner af indfødte og fattige nu for første gang modtager gratis undervisning og sygesikring og er blevet aktive deltagere i det politiske liv.
Cuba er succesfuldt kommet ud af sin hidtil hårdeste økonomiske krise og styrker og udbygger sit socialistiske projekt. Sandinisterne er igen kommet til magten i Nicaragua og fortsætter det projekt, der blev afbrudt af Washingtons 'beskidte krig'.
Det ecuadorianske folk er i gang med at feje oligark partierne bort og oprette en (folkets) regering, der vil lave gennemgribende samfundsomvæltninger. Det caribiske samfund befæster og udvider samarbejdet med Cuba og Venezuela. Og de sydamerikanske lande er ved at sammentømre et storslået fælles projekt på vej mod fuld integration.

Alba
ALBA - det Bolivarske Alternativ for Latinamerika - har slået dybe rødder og spredt sig i alle retninger. ALBA er med sit stærke sociale og humane indhold et ægte alternativ til neoliberalismen.
Millioner af mennesker i Latinamerika og Caribien er kommet ud af analfabetismen og har opnået sundhed og selvværd. Med Ecuadors præsident Rafael Correas ord: Vi lever i en omvæltningernes tidsalder.
Men vi lever også i farlige tider. Den stærkeste trussel kommer fra Washington. I dette historiens vendepunkt må vi stå op mod en amerikansk regering, der klamrer sig til en urealistisk politik om med alle midler at befæste sit verdensherredømme.

Luis Posada Carriles
Den nylige frigivelse af Luis Posada Carriles - denne vor hemisfæres mest notorisk terrorist, der nu færdes frit på Miamis gader - beviser, at Washington på ingen måde har til hensigt at stoppe sine provokationer imod vores folk.
Posada har en uhyggelig lang straffeattest, hvilket detaljeret fremgår af de US-dokumenter, som er blevet offentliggjort de sidste år.
De er en liste over terrorist virksomhed, der har kostet talrige menneskeliv i Cuba, Caribien, Latinamerika og endda i USA.
Den måske mest skændige handling var Posadas sprængning af et cubansk rute-fly den 6. oktober 1976, hvor 73 passagerer blev dræbt.
En retssag mod Posada for denne afskyelige forbrydelse var allerede indledt, da han undslap fra et venezuelansk fængsel for at deltage som en af hovedmændene i Iran-Contra-operationen og for at fortsætte sin non-stop terrorist-karrière. En karrière, som han selv udførligt har beskrevet i sin selvbiografi offentliggjort i 1994 og i et forside-interview i New York Times fra juli 1998 samt i adskillige interviews i Miami-pressen og i tv. Venezuela forlanger ham udleveret for en fortsættelse af den afbrudte retssag imod ham.
De internationale anti-terrorlove er klare nok: Washington skal udlevere Posada, og hvis ikke det sker, er USA 'under alle omstændigheder ifølge Montreal Konventionen, artikel 7 forpligtet til at stille ham for en amerikansk domstol.
Der er nu gået to år, siden Posada igen dukkede op på amerikansk jord. Bush har ikke udleveret ham og har heller ikke stævnet ham for retten.
Såvel Bush som hans justitsminister Alberto González nægter at anklage ham for terrorisme, samtidig med at de fængsler og forfølger tusinder af immigranter uden papirer og ophøjer fangetortur til lov.

De fem cubanere i USA
Til september har Gerado Hernández, Ramn Labanino, Fernando González, Antonio Guerrero og René González siddet ni år i amerikanske fængsler. Fem cubanere, der rejste til Miami for at optrævle de terrorist-grupper, der straffrit opererer mod Cuba.
De fem cubaneres mål var at afsløre terrorist-planerne og hindre dem i at komme til udførelse for at redde menneskeliv.
De var ubevæbnede, voldte ingen skade på nogen og endte ikke desto mindre som heroiske ofre i en ulige kamp mod terrorismen.
Under retssagen mod dem i Miami erkendte Washington eksplicit, at forholdsreglerne mod de fem havde til formål at beskytte netop de kriminelle Miami-grupper.
Dette står at læse i retsprotokollen og USA-regeringens sagsdokumenter, som lige til det sidste står fast på, at retten udtrykkeligt vil garantere, at de fem for evigt vil være 'gjort ukampdygtige', så de aldrig igen vil blive i stand til at afsløre kriminelle.
Derfor blev der foruden de uhyrlige domme: fire livstidsdomme og i alt 74 års fængsel - på anklagerens anmodning tilføjet denne usædvanlige passus: 'De anklagede forbydes ophold eller besøg på særlige steder, som individer eller grupper for eksempel terrorister frekventerer'.
De fems sag er blevet så godt som mørkelagt i de amerikanske medier. Det er en skandale, at disse medier og mange amerikanske politikere nægter at anklage og fordømme Bush-regeringens kyniske politik, der resulterer i massakrer på hele folkeslag, og som sender tusinder af unge amerikanere ud for at dræbe og dø under den falske parole: 'Krig mod terror' - samtidig med at samme regering yder beskyttelse til Posada og andre mordere og ulovligt straffer fem unge mennesker, som er sande forkæmpere mod terrorismen.
Latinamerikas folk håber og tror på, at en ny dag også snart må gry for det amerikanske folk.

Artiklen har tidligere været bragt i Monthly Review, juli-august 2007, Monthly Review er et uafhængigt amerikansk tidsskrift, der udkom første gang i 1949. Artiklen er oversat af Nanna Brammer, mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.