Den nye trend er, at disse matador-spillere på det europæiske (indre) energimarked kobler atomkraft sammen med vindkraft

af Jann Sørensen, næstformand for Flensborg Energi-og Miljøkontor, Bylderup-Bov
Den 9. august i år kunne man i JydskeVestkysten læse, at det tyske energiselskab Vattenfall agter at opstille fem kæmpevindmøller, der er 150 meter høje ved Døstrup. Selskabet ejes af den svenske stat, men har sin hovedaktivitet i Tyskland.
Vattenfall er Tysklands tredjestørste energiselskab og har købt 2/5 af ELSAM, der blev opløst, så den danske afdeling nu har 650 ansatte. Uanset man kalder det en del af Vattenfall Norden, er dette faktisk en realitet i det europæiske energimarked.
Den nye trend er, at disse matador-spillere på det europæiske (indre) energimarked (AREVA ejer COGEMA, der driver det farlige genoparbejdningsanlæg La Hague) kobler atomkraft sammen med vindkraft.
Det kan bedst ses ved, at den franske atomkraftgigant AREVA gør alt for at overtage den tyske vindkraftkoncern REpower Et smart pr-træk! Politisk fremmes centralismen på alle EU-niveauer, hvilket giver storkoncerner et hidtil uset fortrin.
Slagsmålet om REpower drev tilbuddet for dets aktier i vejret fra 105 euro til 150 euro. Slaget endte med, at den indiske globale spiller SUZLON vandt. Koncernpolitik af dette tilsnit må ikke forveksles med en form for udviklingshjælp til den indiske befolkning!

Giganternes spil
I koncern-spillet kan vores egen lokale andelsejede energiforsyningsvirksomhed ikke være med, og den mulige gode placering er så givet til anden side. Megavindmøllerne er brikker i den europæiske centraliseringsideologi, som også har grebet den ansvarlige formand for teknisk udvalg i Tønder, Hans L. Hansen.
Små vindmøller kan ifølge regeringen og dens lokale supportere ikke være hensigtsmæssige, for så kunne man jo lokalt organisere sig i vindmøllelaug. Det kan man ikke med megamøller.
De skal udbydes på aktier, hvor fattigrøve ikke kan være med. Det er kun for storkoncerner og en lille gruppe børsspillere. De har så også den rigtige partibog, det må man vel se som venstrepolitikeren Hans L. Hansens logiske ræsonnement.
Når pladsen til vindmøllerne først er besat af Vattenfall-møller, har vort eget energiselskab Sydenergi ikke en kinamands chance for at få en ordentlig placering til sin produktion af grøn el. Området er besat.
Der er ingen hjælp at hente i Folketinget, hvor Svend Auken (S) og A.G. Holmsgaard (SF) støtter for eksempel Vattenfall`s opstilling af havvindmøller i lokalområderne i indlandets lokalområder efter centralismemodellens skrotningsordning.
Om Vattenfall kan oplyses, at koncernen er ansvarlig for to atomkraftanlæg, der er skrotningsmodne for længe siden Det er Krümmel 150 km syd for den danske grænse og Brunsbüttel cirka 100 km fra Danmark.

Sikkerhedsrisiko
Den tyske reaktorsikkerhedskommissions rapport fra 2002 omtalte dem som nogle af de mest usikre anlæg i hele Tyskland. Vi husker, at Tjernobyl-skyen drev cirka 800 km bort fra den havarerede reaktor. Mod skader fra atomudslip kan man ikke forsikre sig.
Der er nemlig en regeringsaftale om erstatning efter atomulykker fra 29. juli 1960 med følgeaftaler af 28. januar 1964 og 16. november 1982, men den giver kun nogle håndører, der ikke hjalp for eksempel landmænd i Bayern, der blev ramt af Tjernobyl-nedfald.
Det bekymrede ikke koncernen Vattenfall, for de fortsatte ufortrødent driften, for værkerne var afskrevet og derfor rene pengemaskiner. Hvert anlægs stop betyder en million euro mindre i kassen til selskabet - om dagen!
Dertil må siges, at henlæggelser til sikring af atomanlæg er skattefrie i Tyskland, men ikke øremærket til formålet, så de kan bruges til opkøb af alt, hvad der synes selskaberne noget værd.
Delstaten Hamborg ejede Hamburgische Electrizitätswerke, som bystyret under CDU-borgmester Ole von Beust afhændede til Vattenfall Tyskland.
I stedet for en udsigt til elprissænkning på 7,8 procent fik Hamborgs elkunder en stigning på elregningen på 6,5 procent. Det fik Ole von Beust til at brokke sig voldsomt i et interview i boulevardavisen BildZeitung.
Han burde vide bedre, for partifællen forbundskansler Angela Merkel har hentet koncernchef for Vattenfall Europa Lars G. Josefsson som energipolitisk rådgiver.
Måske havde det været mere hensigtsmæssigt for von Beust at udvise rettidig omhu, som gamle AP Møller krævede. Så langt går vist ingen ministeransvarlighedslov hverken i Tyskland eller Danmark. Nu viser eksemplet, er lokalpolitikere vist er helt fri for bindinger af denne art.