At lade Fogh passe på velfærdssamfundet er som at lade ulven passe får
af Frank Aaen MF, Enhedslisten
Regeringen præsenterede sin nye 2015-plan som et vitamintilskud til velfærdssamfundet.Men reelt er planen en direkte fortsættelse af Fogh-regeringens udsultning af den fælles offentlige velfærd.
Aldrig har forholdet mellem væksten i det private og det offentlige forbrug været så skævt som under Fogh-regeringen. I perioden 1948-1980 steg det offentlige forbrug hurtigere end det private forbrug, og i perioden 1980-2000 steg de to forbrugsformer i takt med hinanden.
Men efter at Fogh-regeringen kom til, er det private forbrug steget dobbelt så meget som det offentlige. Med 2015-planen vil denne udvikling fortsætte, og misforholdet mellem privat og offentligt vil vokse til nye højder.
Når velfærden udsultes og dermed forringes samtidig med, at nogle får flere penge mellem hænderne, så vil flere og flere lokkes af private forsikringsordninger, privathospitaler og privat pleje.
Når man ser ud over spin og fordrejninger, må man konstatere, at det liberalistiske projekt er alt andet end opgivet, og at Fogh-regeringen langsomt men sikkert undergraver det solidariske velfærdssamfund, som venstrefløjen skabte i sidste århundrede.
At lade Fogh passe på velfærdssamfundet er som at lade ulven passe får.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278