Socialismen er jo for alle, uanset tro og arv, den eneste politik, som har fundet formlen mellem frihed og tolerance

af Per Diepgen, Horbelev
Forretningsudvalget i Socialistisk Arbejderparti har i sit ugebrev, i meddelelse til Ritzau og optrykt i dagblade, givet sin utilfredshed til kende over for Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid.
En kritik der følger højrefløjens angreb på Asmaa, til trods for at Asmaa forlængst har redegjort for sine holdninger i så forskellige aviser som Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Information og Arbejderen.
Socialisme har aldrig været tynget af religiøsitet, så hvorfor nu? Man skal ikke tage troen fra folk, og endnu har ingen gjort ophævelser over, at kristne opstiller til Folketinget og bærer korsets tegn.
Socialismen er jo for alle, uanset tro og arv, den eneste politik, som har fundet formlen mellem frihed og tolerance, mens alle øvrige politikker er interesseorganisationer, enten religiøse, nationale eller økonomiske, og derfor lidet demokratiske.
Om folkelig modstand har Asmaa blot gengivet Folkerettens ord og fortalt, hvad socialister gjorde 1936-45 og mange gange senere, for eksempel under diktaturet i Argentina, og hver gang er blevet kaldt terrorister og kriminelle.
Har Socialistisk Arbejderparti stirret sig blind på et hovedtørklæde, på formen frem for indholdet? Overvej venligst styrken i samfundets forskellighed frem for ensartethed, og læg vægten på tolerance og solidaritet.