Vi må være solidariske med Cuba blandt andet for at forsvare det gode liv, som Cubas børn lever - og forhindre, at de ender i samme elendighed, som millioner af børn i fattige lande oplever

af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Hvert år dør over ti millioner børn af sult og helbredelige sygdomme. Det er et barn hvert tredje sekund.
Det er uden sammenligning den største tragedie i verden, og det må betegnes som en forbrydelse, fordi det kunne forhindres, hvis der var vilje hos de, der har den politiske og økonomiske magt.
Tragedien får dog millioner af mennesker - herunder mange mennesker i Danmark - til at yde en stor indsats for at hjælpe flest mulige af de nødlidende børn og deres familier.
I Danmark virker talrige store og små humanitære organisationer. Hver for sig og sammen gør de et stort arbejde, som nytter.
Dansk-Cubansk Forening er stolt over at arrangere en konference om 'Verdens børn - Cubas børn' sammen med en række af disse organisationer, med hvilke vi deler drømmen om en bedre verden.
I Danmark er der politiske organisationer, som arbejder på at forandre de politiske og økonomiske vilkår, som gavner kapitalen og ikke mennesker.
Dansk-Cubansk Forening er glad for at være forbundet med disse partier og organisationer, med hvilke vi deler visionen om en anden verden.
Nogle vil så spørge: Men er det vigtigste så at hjælpe det enkelte nødlidende barn - er det vores moralske forpligtelse at gøre, hvad vi kan for at redde flest mulige liv? Eller skal man snarere engagere sig i den politiske kamp for at ændre samfundssystemet og den herskende verdensorden?
For Dansk-Cubansk Forening er svaret ikke enten - eller, men både - og.

Ingen tid at spilde
I Cuba oplever vi et samfund, som deler denne konklusion: både - og!
Vi må ikke spilde et minut, er holdningen i Cuba. Vi må gøre alt det vi kan for at komme verdens nødlidende børn, unge og voksne til undsætning. Retten til livet er den fundamentale menneskeret, uden hvilken al anden tale om menneskerettigheder er meningsløs. Derfor ser vi, at Cuba har udsendt titusinder af læger, sygeplejersker og lærere på humanitære missioner i over 60 af verdens fattigste lande.
Samtidigt demonstrerer og proklamerer det socialistiske Cuba, at det er muligt for et uland i den såkaldt Tredje Verden at sikre retten til livet. I Cuba dør ingen børn af sult eller helbredelige sygdomme.
I internationale fora taler Cubas repræsentanter med høj og klar stemme og med stolthed om mulighederne ved det socialistiske samfund, og de forsvarer med næb og klør Cubas ret til selv at bestemme sit samfundssystem, der udsættes for USA's frådende raseri og ikke stort mindre fjendtlighed fra EU-landenes side.

Alle er reddet
Dansk-Cubansk Forening har helt siden foreningens stiftelse i 1968 støttet cubanske børn. Foreningens 'Børnehavegruppe' har i alle årene støttet 'H.C.Andersen-børnehaven' i La Lisa-bydelen i Havanna. Vi har desuden lavet lotterier og andre indsamlinger til gavn for andre børnehaver, børneteater og skoler m.m.m.
Det har været nyttigt. Det har været til gavn og opmuntring for mennesker i Cuba, og der skal lyde en tak til alle, som har bidraget. Men det er vigtigt at slå fast, at vores hjælp til Cubas børn ikke har reddet menneskeliv. Cuba har som samfund sikret sine børn retten til livet.
Det er på denne baggrund vi udsender en klar og enkel appel:
Solidaritet med Cuba for at forhindre, at Cubas fire-fem millioner børn og unge ender i samme tragiske situation som børnene i resten af Latinamerika, Afrika og Asien.