Vi er forundrede over mediernes ensidige fremstilling af sagen. Overskrifter som: ¤¤Gymnasieelever stener papbetjent¤¤ og ¤¤Underviste i angreb mod politiet¤¤ har præget retorikken i de seneste dages beskrivelser af vores idrætsdag i Fælledparken. Overskrifter, der giver et forvrænget billede af, hvad der reelt har fundet sted
fra pressegruppen, Det frie Gymnasium
Det rammer hårdt at blive udstillet som en skole, 'der underviser i stenkast'.
I løbet af weekenden og ikke mindst mandag har man i diverse medier, kunnet læse og høre om Det frie Gymnasiums elevplanlagte idrætsdag. En idrætsdag, der blev afviklet som et led i et introduktionsforløb for skolens nye elever.
Vi er forundrede over mediernes ensidige fremstilling af sagen. Overskrifter som: 'Gymnasieelever stener papbetjent' og 'Underviste i angreb mod politiet' har præget retorikken i de seneste dages beskrivelser af vores idrætsdag i Fælledparken. Overskrifter, der giver et forvrænget billede af, hvad der reelt har fundet sted.
En selvironisk aktivitet som at kaste vandballoner imod en skydeskive udformet i træ, bliver drejet til '... træning i regulær gadekamp', som flere aviser beskriver det. Denne aktivitet var bare en af flere, som for eksempel rundbold med benene bundet sammen.
Det er ikke deltagernes indtryk, at de tre tilstedeværende politibetjente på nogen måde følte sig forulempede. Direkte adspurgt, om aktiviteten skulle stoppe, svarede betjentene, at det ikke var nødvendigt.
Ydermere er vi også blevet kædet sammen med en husbesættelse, der fandt sted fredag aften. Vi vil gerne understrege, at Det frie Gymnasium intet har med disse aktiviteter at gøre.
Vi på Det frie Gymnasium er meget stolte af at rumme fagligt engagerede elever og lærere med et højt fagligt niveau og ønsker på ingen måde at blive sidestillet med de ovennævnte overskrifter.
Det er paradoksalt, at denne sag har skabt så meget røre, og at en enkelt hændelse skal give et så unuanceret billede af Det frie Gymnasium. Dette sker, fordi dele af pressen konstruerer deres egne historier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278