Washington betaler hver måned Musharraf 100 millioner dollars for at kunne hyre hans soldater til at bekæmpe Pashtun-stammen. Resultatet er, at Pakistan hastigt bevæger sig mod randen af en borgerkrig

af Enid Riemenschneider, København
Med en elskværdig underdrivelse vil nogle venner af USA måske kalde krigen mod Irak en brøler, og de vil måske sige det samme om den forventede krig mod Iran.
Den amerikanske journalist Eric Margolis beskæftigede sig den 22. juli i en artikel i avisen Toronto Sun med nok en forventet brøler, nemlig et planlagt angreb på Pushtan-regionen i Pakistan.
Til indledning lidt om regionen, for Pushtan-stammen eller -folket har en særlig historie: Deres land blev i sin tid af det britiske imperium delt i to ved Durand-linjen. Den udgør i dag grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.
Pashtun-folket er med cirka 40 millioner verdens største stammefolk, og hovedparten befinder sig i Pakistan. I Afghanistan udgør pashtunerne med omkring 15 millioner landets største etniske gruppe.
Det var ved oprettelsen af staten Pakistan i 1947, at pashtunerne modstræbende gik med til den fortsatte deling imod at få autonomi i Pakistan-delen af området og med garanti for, at pakistanske tropper aldrig fik adgang dertil.
Men - skriver Margolis - 'under intenst pres fra USA har præsident Musharraf forbrudt sig mod landets forfatning ved at sende 80.000 tropper mod et område, hvor der bor 3,3 millioner pashtuner, og dræbe 3000. I bedste britiske, imperialist-stil betaler Washington hver måned Musharraf 100 millioner dollars for at kunne hyre hans soldater til at bekæmpe Pashtun-stammen. Resultatet er, at Pakistan hastigt bevæger sig mod randen af en borgerkrig'.

USA sår vind
Hvad ophidser USA mod Pashtun-folket? Jo, det er i Pashtun-folket, taleban har sit udspring (som bekendt oprindelig bevæbnet og trænet af USA under Sovjetunionens indgriben i borgerkrigen i Afghanistan i 1980`erne).
Presset på og bestikkelsen af Musharraf har ikke givet resultat, taleban er ikke tilintetgjort, men opererer stadig i Afghanistan. Og Osama bin Laden er stadig regionens helt.
USA har forhøjet dusøren for bin Laden til 50 millioner dollars, og nu vil de øse 750 millioner dollars ud over Pashtun-regionen for at købe sig loyalitet.
Men her begynder brøleren. Margolis har ved rejser i 1980`erne og 1990`erne skaffet sig nøje kendskab til regionens folk og deres kultur og hævder, at de ikke kan købes.
'Bush/Cheney og co. forstår ikke, at de godt kan købe præsident Musharraf`s regering i Islamabad, men at ære for mange pashtuner betyder mere end penge, og de kan ikke købes. Et hvilketsomhelst amerikansk angreb på Pakistan vil være en katastrofe.' Han begrunder det således:

- og høster storm
Et angreb vil for det første kun udvide modstanden mod USA, og den vil smelte sammen med den afghanske modstand mod den vestlige besættelse.
For det andet kan det tænkes, at de pakistanske officerer, der ikke kan købes, vil gøre modstand og afsætte den præsident, der har tilladt angrebet på deres land. Der er ingen garanti for, at der kommer et demokratisk styre ud af dét.
For det tredje kunne et amerikansk angreb på stammeområdet lede til en opblussen af den gamle bevægelse for en genforening af Pashtun-områderne i Pakistan og Afghanistan i et uafhængigt 'Pashtunistan'.
Det kunne blive begyndelsen til opløsningen af den meget sårbare stat Pakistan - med uvisse konsekvenser for ejerskabet til landets atomvåben.
Margolis slutter: 'USA`s militær har vænnet sig til at angribe små, svage lande som Grenada og Irak. Men Pakistan med sine 163 millioner indbyggere og en dårligt udrustet, men særdeles hårdfør hær på 500.000 mand har ingen lette sejre at tilbyde'.
Margolis` troværdighed skades ikke af, at han er erklæret republikaner - han kalder sig dog 'Eisenhower-republikaner'. I forhold til de regerende neo-konservative han har - som det ses - stærkt afvigende meninger om USA`s udenrigspolitik.