09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regnskabets time

Regnskabets time

Tirsdag, 21. august, 2007, 00:00:00

Jamen, så lad os da få det valg, så vi kan få gjort regnskabet op med regeringen og Dansk Folkeparti efter Irak

af Finn Sørensen, folketingskandidat for Enhedslisten i Sydjylland
Statsministerens undskyldninger er elendige - han havde undervurderet den religiøse fanatisme, forberedelsen var for dårlig.
Det er den trøst, han giver de danske familier, der har mistet deres sønner i en uretfærdig krig.
Men han blev advaret mod begge dele. Han burde i stedet forholde sig til det store personlige ansvar, han deler med George Bush og Tony Blair: Hundredtusindvis af dræbte irakere, millioner på flugt, et land der trues af hungersnød og borgerkrig.
Og der blev mere - ikke mindre - terrorisme. Der er nye rekrutter i tusindvis til al Qaeda og andre terroristnetværk i Mellemøsten.
Enhver seriøs politiker ville sige: Jeg tog fejl, jeg går. Men nej. Der er stadig danske soldater i Irak (hvad Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod) og endnu flere i Afghanistan, hvor vi er på vej mod et nyt nederlag, en ny katastrofe.
Men statsministeren er klar til nye indgreb mod 'tyrannerne' rundt om i verden. Her, som i Irak, var demokrati blot påskuddet.
Det egentlige formål er USA`s strategiske interesser og Vestens kontrol med andre folks naturressourcer, først og fremmest olie. Imperialisme, hedder det. Er det værd at ofre danske soldater for?
Nej, Danmark skal være foregangsland for fredelige løsninger, for ulandshjælp på de fattiges vilkår, for et demokratisk verdenssamfund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp