Denne praktiske skiften i sort/hvid-tænkning var åbenlys, da Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et 5. maj-jublilæum brugte modstandsbevægel-sen som argument for regeringens besættelse af Irak

af Per Diepgen, Halskov
Tider og sæder ændres, brændpunkter og opmærksomhed forskydes, god latin i går er usand i dag, løgne og samvittigheder bliver sandheder, sort og hvidt skifter plads, og i historien kendes anakronismerne.
Karen Marie Møller giver i sit indlæg i Arbejderen den 11. august et politisk billede af 'Israel og Jyllandsposten', hvortil jeg vil knytte et par baggrundsbemærkninger.
Ikke at du angriber avisens sammenligning af nazisternes jødehad med den aktuelle opfordring til boykot af israelske varer, for den zionist-racisme fandtes også i Danmark (i DF`s blad maj 1941 betragtes jøderne som tilpasningskunstens folk, som snyltere og jordens sletteste folk), men at du opfatter Jyllandsposten som et værn mod antisemitismen, hvorimod avisens redaktionelle linie (red.H.Hansen) igennem 30`erne lå tæt på netop den nazistiske propaganda og kun modstræbende ændredes i forbindelse med pogromen i 1938.

Sindelagsskift
I et groft sindelagsbillede af besættelsens samarbejdsaviser ligger Fædrelandet længst til højre, derefter Folketidende for Lolland-Falster, Jyllandsposten og til sidst store dele af Venstrepressen.
Den forvandlede journalistik på Jyllandsposten kan i bedste fald skyldes et slags samvittighedsnag, men ligevel et popularitetsspørgsmål, at krigen blev tabt af nazismen, og at det siden har været betydningsfuldt at fremstå som modstandere af racisme.
I forbindelse med oprettelsen af staten Israel kan nævnes, at jøderne under Første Verdenskrig af englænderne fik lovning på en egen stat mod passende krigstilslutning, og at flere topnazister, blandt andet Werner Best, fra begyndelsen støttede forslaget for at løse 'Europas jødeproblem'.
Denne praktiske skiften i sort/hvid-tænkning var, grænsende til det naive, åbenlys, da Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et 5.maj-jublilæum brugte modstandsbevægelsen som argument for regeringens besættelse af Irak.

Venstre i går og i dag
Enhver med en smule kendskab til historien vil vide, at netop partiet Venstre stod for en så gennemført samarbejdspolitik under krigen, at det jævnligt truede samlingsregeringen, og at bondeorganisationerne, hvoraf mange var medlemmer af LS og DNSAP, kunne sende deres egen forhanlingsdelegation til Berlin.
Men intet i statsministerens tale røbede selverkendelsen, tværtimod skulle Danmark nu vinde alverdens berømmelse.
Bekræftelsen på det og på de historiske anakronismer er, at Venstre selv i dag efter tilbagetrækningen af tropperne fra Irak, er påståelige nok til fortsat at hævde tesen om masseødelæggelsesvåben, og at Danmark har ydet et fortræffeligt bidrag til genopbygningen, ja, givet dem demokratiet i hænde.
Mod tåber kæmper selv guder, når argumentationen kan frit bevæge sig mellem sort/hvid og hvid/sort. Løgnen bliver sandhed, når alt bliver relativt, også fornuften.