EU-udtrykket ¤¤social dumping¤¤ er et udtryk af samme tilslørende kaliber som udtrykket ¤¤arbejdskraftens frie bevægelighed¤¤

af Enid Riemenschneider, København
I Christian Juhls kronik om arbejderhistoriens og fagbevægelsens nødvendighed, som Arbejderen bragte den 7. august, falder jeg over en sætning, som ikke rigtig harmonerer med indholdet i øvrigt.
Der står i afsnittet Nye betingelser:
'Når en produktion flytter til et billigere land, fordi der ikke er en arbejderbevægelse, må vi som fagbevægelse flytte med. Både for at række en kollegial hånd til det nye lands arbejdere, og for at konkurrencen mellem arbejdere ikke kommer til at ske via social dumping.'
Det er klart, at med 'billigere land' menes, at arbejdskraften dér er billigere end i det land, produktionen flyttes fra. Og Christian har ret i, at fagbevægelsens vigtigste opgaver er at organisere og at sikre den højest mulige løn.
Men opfattelsen af at arbejderne i de 'dyre' og i de 'billige' lande konkurrerer indbyrdes, må karakteriseres som hørende til et tankesæt, hvor kun det tilsyneladende - fremtrædelsesformen - gælder.
Vi ved da, at det er arbejdsgiverne, kapitalisterne, der konkurrerer. De konkurrerer ikke mindst på varens pris, og her drejer det sig så om prisen på varen arbejdskraft.
Vi ser det så tydeligt i disse år med den vare, de mere eller mindre ulovligt henter her til landet, især fra Østeuropa.
Så vidt jeg ved, har den internationale solidaritet, som 3F Silkeborg praktiserer i det fjerne Østen, og som ikke mindst omfatter den mest fundamentale af alle faglige rettigheder - retten til at organisere sig - ikke noget med arbejderkonkurrence at gøre.
Derfor betragter jeg også det anvendte udtryk som en smutter i en ellers storartet kronik.

Social dumping
Dernæst vil jeg gribe anledningen til at kommentere udtrykket social dumpning. Udtrykket benyttes vidt og bredt, men hvad dækker det over?
Det er et udtryk, der er opfundet af EU, hvilket bør gøre os årvågne over for brugen af det.
En officiel EU-ordbog (fra Eurofound) viser os, at det er et udtryk af samme tilslørende kaliber som arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette begreb eller denne rettighed, der er lige så gammel som Rom-traktaten, skal tage sig positivt ud ved siden af rettigheden for kapitalen til at bevæge sig frit.
Men det er vel efterhånden gået op for os alle, at det i stedet drejer sig om kapitalens ret til at flytte arbejdskraften hen, hvor man får mest ud af den.
Det nye begreb social dumpning opstod ved etableringen af EU`s indre marked (ved Fællesakten af 1987).
Det defineres som den (forvredne) konkurrence, som det indre markeds medlemslande vil påføre hinanden, når virksomhederne i lavtlønslande kan konkurrere på pris med tilsvarende virksomheder i medlemslande med højere lønomkostninger.
Problemet social dumpning beskrives komplekst, idet lønomkostninger jo også kan bestå i udgifter til sociale ordninger.
Et middel for virksomhederne i lande med høje lønomkostninger er at øge produktiviteten. Lyder det bekendt? Så er det nok, fordi det indgår i Programmet for det Europæiske Indre Marked.
En særlig fare - siger leksikonet - ligger i, at multinationale firmaer kan udnytte disse lønforskelle i EU.
Der nævnes et grimt eksempel, hvor Hoover-koncernen i 1993 lukkede en fabrik i Frankrig og flyttede produktionen til Skotland, hvor man så indgik mere gunstige lønaftaler.

Konkurrencen må ikke forvrides
Hele problemet kunne overkommes, siges det, enten ved at forholdene på arbejdsmarkedet i det indre marked harmoniseres, eller ved at man blot slipper konkurrencen fuldstændig løs (og lader fanden tage de sidste).
Leksikonartiklen viser, at udtrykket social dumpning ikke har noget at gøre med 'social' i almindelig forstand.
Det er simpelthen EU`s forbud imod konkurrenceforvridning for fuld udblæsning - det forbud, som fagbevægelsen alt for længe har forbrudt sig groft imod i alle de lande, hvor kollektive forhandlinger og overenskomster er bestemmende på arbejdsmarkedet!
Men virkeligheden - ikke mindst kampen mod servicedirektivet og udstationeringsordningen - har heldigvis indhentet udtrykket, så at tågesnakken så småt afløses af: dumpning af løn og af arbejdsforhold.
Det er så vigtigt, at vi ikke lader os fange ind af det borgerlige magtsprogs tilsløringer, som kan forvirre eller sinke os i de faglige og politiske kampe.