En bredt favnende kunster som Thomas Koppel bør erindres på denne måde
af Torben A. Petersen, Helsingør
Det er foreslået, at Pumpehusvej i Københavns Kommune ændres til Thomas Koppels Allé. Men Venstres medlem af Københavns Borgerrepræsentationen Lars Dueholm (LD) kan ikke støtte forslaget, da kunsteren Thomas Koppels politiske holdninger er uacceptable. Nå da. Er Danmark da ikke et demokrati?
Partiet Venstre præsenterer ellers sig selv som et 'liberalt parti med højt til loftet'. I denne sammenhæng er den højloftede dagligstue i den borgerligt-liberale patricia villa vist nok forvandlet til en tugthuscelle i en koncentrationslejr i 1930`ernes nazi-Tyskland. Dengang var det også forbudt, at være kommunist. De højreradi-gale havde magten - med ødelæggende konsekvens. Men historien gentager sig beklageligvis åbenbart.
Men LD`s holdninger står jo nok ikke uden opbakning i den borgerlige blok. Det er antageligt også et udslag af V, C og O regeringens 'værdikulturkamp' imod alt det, der er anderledes. Herunder venstrefløjen i Danmark. Og hermed kommer partiet Venstres hykleriske og demagogiske holdninger for alvor for en dag.
Derudover: Har kultusminister Brian Mikkelsen mon også en demagogisk kultuborgerlig finger med i spillet?
Thomas Koppel, Anisette og Savage Rose er kendt for deres fantastisk engagerede musik, kunst, samt bidrag til den danske scene og kulturliv. Som andre havde Thomas Koppel jo også en borgerret til at have politiske synspunkter. I hans tilfælde lå de til venstre for den politiske midte.
Han er også citeret for at have en kritisk stilling til eksempelvis Danmarks engagement i krigen i Irak og den generelle ideologiske støtte til den amerikanske præsident Georg W. Bush og co. Et militært engagement der er endt i en blodig tragedie.
Den del af Borgerrepræsentationen i København, der respekterer demokratiet og kunstens mangfoldige udtryk, bør kæmpe for, at en bredt favnende kunster som Thomas Koppel erindres på denne måde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278