KL har for nylig indgået en økonomiaftale, som langt fra rækker til de nødvendige lønstigninger til offentligt ansatte. Der er heller ikke rettet op på sidste års massive besparelser

af Kirsten Normann Andersen, formand FOA Århus
Østjyske borgmestre har stået i kø for at afvise lokale forhandlinger om bedre løn- og arbejdsvilkår for social- og sundhedspersonale. I stedet henviser de til de centrale overenskomstforhandlinger, som indledes til efteråret.
Senest foreslår århusianske socialdemokrater, at Kommunernes Landsforening (KL) skævdeler overenskomstforhandlingerne til fordel for social- og sundhedspersonalet.
Det er ansvarsforflygtigelse. Dels har kommunen selv skævdelt de lokale lønforhandlinger, dels har kommunen gennemført besparelser, som i sig selv er årsag til de forringede løn- og arbejdsvilkår i ældreområdet.
Kommunerne kan forhandle alt det løn, de vil forhandle. Og der bliver forhandlet - blot ikke til social- og sundhedspersonale med flere. Århus Kommune har eksempelvis aftalt 16,1 procent af akademikernes løn lokalt.
Til sammenligning har social- og sundhedspersonalet og pædagogmedhjælperne den ringeste lokale lønudvikling med 2,9 procent. Det fremgår af borgmesterens egen personaleredegørelse for 2006, og der er ikke noget overenskomstmæssigt belæg for denne forskel. Redegørelsen viser i almindelighed, at de store fagområder halter håbløst bagefter i forhold til lokale lønaftaler.
Århus Kommune har derfor selv et stort ansvar for blandt andet social- og sundhedspersonalets ringe lønforhold, og kommunerne bærer selv ved til et krav om at afskaffe den meget omdiskuterede lokale løn.

Besparelserne giver løntryk
KL har for nylig indgået en økonomiaftale, som langt fra rækker til de nødvendige lønstigninger til offentligt ansatte. Der er heller ikke gjort det ringeste forsøg på at rette op på sidste års massive besparelser.
Og netop disse besparelser har for alvor sat social- og sundhedspersonalet under pres - både på lønnen og på arbejdsforholdene. Ældremagistratens budgetter rækker end ikke til at betale gennemsnitslønningerne til de aftalte normeringer.
Konkret betyder det, at lokalcentrene enten kan undlade at ansætte tilstrækkeligt personale - eller de må ty til at ansætte ufaglært personale, som får mindre i løn. Når århusianske socialdemokrater opfordrer KL til at rette op på social- og sundhedspersonalets løn ved de kommende overenskomstforhandlinger - vel at mærke på bekostning af andre fagområder - så svarer det til et ønske om at lade de ansatte finansiere besparelserne på ældreområdet.

Politikerne må vælge
Kravene til de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger i 2008 er store. Og da de offentlige arbejdsgivere samtidig har store problemer med at rekruttere personale, så er der historisk set også et godt grundlag for, at kravene kan indfries.
De offentligt ansattes lønninger skal imidlertid finansieres af skattekroner. De skal ikke finansieres ved at lade den ene faggruppe stjæle fra den anden.
Nu må politikerne tage stilling. Vil de sikre, at der fortsat er personale til at varetage de mange velfærdsopgaver - eller foretrækker de nye broer, skattestop og de mange andre politiske mærkesager, som igennem de sidste mange år har udhulet de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold?
Man får kort og godt ikke det hele til det halve.