Den grundlæggende enighed og fokus på anstændighed afløses i 1997 af en polarisering mellem en ensidig negativ og en ensidig positiv tilgang til flygtninge- og indvandrer-spørgsmålet

af cand. mag. Christian Møller Larsen og cand. scient. adm. Mathilde Holmboe Christensen, Aalborg
Flygtninge- og indvandrer-relaterede meningstilkendegivelser i markante danske avisers lederspalter gennemgår i perioden 1993-2001 en bemærkelsesværdig udvikling. Pressens afsæt i anstændighed og medmenneskelighed afløses fra omkring 1997 af en stærk polarisering internt i mediebilledet, hvor en nyorientering mod kulturelle og økonomiske problemer ved indvandringen fremstår dominerende.
Flygtninge og indvandrere transformeres fra sagesløse ofre, der har krav på hjælp, til at udgøre en uretfærdig byrde for det danske samfund. Spørgsmålet er, om der igen forekommer brud i debatten, og fokus på ny rettes mod medmenneskelighed og anstændighed?

Anstændighed og indsigt
En systematisk gennemgang af Ekstra Bladets, Jyllands-Postens og Politikens redaktionsledere i perioden 1993-2001 viser, at den skrevne danske presse i 1993 i udpræget grad fremstiller og beskriver flygtninge og indvandrere ud fra positive meningstilkendegivelser.
Argumentationen er kendetegnet ved, at Danmark i anstændighedens navn skal hjælpe flygtningene fra den verserende krig i eks-Jugoslavien, og er igennem hele 1993 forankret i anstændighed og humanisme. Avislederne udtrykker samstemmigt bekymring for den offentlige debat om flygtninge og indvandrere.
De karakterisere den som værende præget af manglende kendskab til faktuelle forhold og proportionsforvrængning. Uvidenheden har betydet, at de etniske minoritetsgrupper er blevet ofre for omfattende negative generaliseringer.
Avislederne efterspørger et større engagement og flere nuancer i debatten, for herigennem at konfrontere de udbredte myter og fordomme. De få problemer, der måtte knytte sig til flygtninge og indvandrere, tilskrives den utidssvarende og udsigtsløse integrationspolitik og ikke de etniske minoriteter selv.
Indvandringen er af det gode, en potentiel kulturel berigelse, hvorfor den kulturelle forskellighed imellem de etniske danskere og de etniske minoriteter på intet tidspunkt fremstilles som et væsentligt aspekt.
Anden halvdel af 1990`erne markerer et brud i avisaktørernes tilgang til udlændingespørgsmålet. Den grundlæggende enighed og udbredte fokus på anstændighed afløses i 1997 af en polarisering imellem en ensidig negativ over for en ensidig positiv tilgang til flygtninge- og indvandrerspørgsmålet.
Fra 1997 til 2001 fremstår polariseringen tiltagende, imellem et meningsfællesskab bestående af Ekstra Bladet og Jyllands-Posten på den ene side, og på den anden side Politiken.
Førstnævnte uafhængige duo prioriterer negative meningstilkendegivelser i forhold til de positive, mens Politiken huserer i den anden skyttegrav og fra 1997 er eksponent for endnu mere ensidigt positive udtalelser.

Fra myte til byrde
Fra 1997 til 2001 fremstiller Ekstra Bladet og Jyllands-Posten etniske minoriteter i Danmark som en uretfærdig byrde for det danske samfund, særligt økonomisk, men også kulturelt.
Det er særligt de somaliske flygtninges tilstedeværelse, der beklages og danner rammen for negativt ladede generaliseringer. De etniske minoriteter udgør ifølge disse aviser en økonomisk byrde, der virker undergravende for det danske velfærdssystem, hvorfor udlændingelovgivningen må strammes.
Det økonomiske aspekt vægtes fra 1997 højere end det humanistiske og medmenneskelige, som tidligere var toneangivende. Flygtningene tildeles fra 1997 i udpræget grad en skurkerolle ud fra en logik om denne gruppe som værende systematiske udnyttere af velfærdssystemet.
Den danske befolkning og den danske særegne kultur skildres i lederspalterne som potentielle ofre for den ekspansive indvandring af folk med anderledes kulturel baggrund. En anderledes kultur, religion og tradition blokerer for adgangen til det danske fællesskab.
Optagelsen i fællesskabet afhænger således af evnen og viljen til at indordne sig dansk kultur og levevis. På mindre end fire år ændres opfattelsen af fremmede kulturer fra at blive opfattet som en potentiel berigelse, til i reglen at udgøre et problem, der kun kan neutraliseres, såfremt de fremmede kulturer indordner sig et diffust, men eksklusivt dansk værdisæt.
Modsat lederspalterne i Ekstra Bladet og Jyllands-Posten er Politikens meningstilkendegivelser om flygtninge og indvandrere i 1997 ensidigt positive, en tendens der er stadig mere udpræget i 2001. Politiken konstruerer en virkelighed, hvor etniske minoriteter er sagesløse ofre for en tiltagende hetz, som er iscenesat af medierne og fremtrædende politikeres ensidigt negative fokus.
Avisens lederspalter væmmes ved dette virkelighedsbillede, og maner til anstændighed og tolerance ud fra en forståelse af kulturel forskellighed som en berigelse for samfundet.
En succesfuld integration kendetegnes ved gensidig tilpasning de forskellige kulturer imellem, hvorfor avisen også appellerer til de etniske danskeres ansvar i integrationsprocessen.
Den aktuelle integrationspolitik anklages i samme åndedrag for at blive ført mod og ikke med de etniske minoriteter. En virkelighed, der præsenteres som det reelle problemfelt, hvilket medierne, befolkningen og politikerne burde forholde sig til.

Politisering af begreber
Polariseringen tydeliggøres yderligere i forhold til udviklingen af den eksplicitte sprogbrug og i brugen af betegnelser af de forskellige grupper af etniske minoriteter.
Avisernes betegnelser af flygtninge- og indvandrergrupperne er ganske sigende for, hvilket syn afsenderen har på disse grupper, og dermed hvilken virkelighedsforståelse der søges udbredt.
Eksempelvis introducerer Ekstra Bladet og Jyllands-Posten i 1997 henholdsvis begreberne 'uægte' og 'fupflygtninge' for derigennem at agitere for stramninger i udlændingelovgivningen. Modsat benytter Politiken i 2001 begrebet 'gammeldanskere' i kontrast til nydanskere og søger derigennem at reducere forskelligheden til et banalt spørgsmål om tid.
Særligt begrebet 'de fremmede' gennemgår en bemærkelsesværdig udvikling i perioden 1993 til 2001. Forløbet er ganske sigende for den polarisering, der sker fra 1997.
Ekstra Bladets kampagne i 1997 om 'de fremmede', som fokuserede på flygtninge og indvandreres udnyttelse af socialsystemet, er i denne sammenhæng essentiel. Brugen af begrebet 'de fremmede' fremstår efter kampagnen som et udtryk for en generel negativ tilgang til og syn på flygtninge og indvandrere, og får således en indbygget signalværdi.

Aktuelle tendenser
Kulminationen på udlændingedebatten forekom umiddelbart med den nytiltrådte regerings udlændingepakke i 2002, som indebar omfattende stramninger i lovgivningen. Debatten synes efterfølgende at miste sin aktualitet, da denne ikke indtog tilnærmelsesvis samme placering på den offentlige dagsorden, hverken i medierne, i folketingssalen eller blandt befolkningen.
Der synes imidlertid at forekomme et brud i den aktuelle udlændingedebat, hvor fokus er rettet mod enkelte menneskeskæbner, der er klemt i systemet som følge af stramningerne i lovgivningen.
Den aktuelle mediedækning på flygtninge- og indvandrerområdet kredser om kritik af forholdene på asylcentre og om kontroversielle udvisningskendelser.
Tv-mediets sværvægtere DR og TV2 har taget afsæt i en kritisk vinkling af konsekvenserne af den danske flygtningepolitik, herunder ulykkelige børneskæbner i danske flygtningecentre. En tilgang, der ligeledes dannede rammen for Politikens Cavling-prisvindende artikelserie i 2006.
Det er imidlertid uvist, hvorvidt denne tilsyneladende begyndende kursændring vil give sig til udtryk i deciderede lovændringer på området - uagtet at asylbørnenes forhold har gjort indtryk helt ind i hjertet af statsministerstuen/-fruen.
Den polariserede debat har betydet, at flygtninge og indvandrere enten opfattes som ofre eller byrder for det danske samfund - og spørgsmålet er, om tiden ikke er moden til at behandle de etniske minoriteter som moralsk ligeværdige medmennesker?